S går på kandidatjagt

Socialdemokraterne i Dronninglund har fordelt posterne i bestyrelsen.

Lokalpolitik 22. februar 2012 16:04

Bjarne Lykkenshede er formand, mens Hildo Rasmussen er næstformand. Erik Nielsen er kasserer og Carsten Møller Nielsen sekretær. De øvrige i bestyrelsen er Ninna Jørgensen, Ruth Nielsen og Marianne Jensen. - Bestyrelsen er allerede trukket i arbejdstøjet. Vi skal i gang med at finde kandidater til byrådet og regionsrådet, da Poul Erik Andreasen, der i dag er medlem af regionsrådet, har meddelt, at han ikke opstiller igen, fortæller Hildo Rasmussen. - Vi har allerede flere emner, som vi skal have en snak med. Det er meget vigtigt at have en person fra den østlige del af kommunen. Vi skal jo bevare Dronninglund Sygehus. - Vi er i gang med at finde gode kandidater til byrådsvalget næste år, så vi kan bevare S-SF-styret. - Det fortjener borgerne i Brønderslev Kommune, udtaler Hildo Rasmussen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...