Lokalpolitik

S har valgt Arne Boelt til borgmesterkandidat

Tæt løb hos Socialdemokraterne i Hjørring.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Arne Boelt vandt kapløbet om at blive Socialdemokraternes borgmesterkandidat i Hjørring. Arkivfoto: Bente Poder

Det blev Arne Boelt, der løb af med titlen som borgmesterkandidat for Socialdemokraterne i Hjørring Kommune. Fredag eftermiddag blev stemmerne i partiets interne afstemning talt op - og udfaldet blev 183 stemmer til Arne Boelt og 145 stemmer til Peter Duetoft. Seks stemte blankt. Der er cirka 480 medlemmer af Socialdemokraterne i Hjørring Kommune - og flertallet af de 334 afgivne stemmer valgte altså Arne Boelt. Den nuværende socialdemokratiske borgmester Finn Olesen har tidligere meddelt, at han ikke genopstiller.