Lokalpolitik

S i øst vil have Allan Busk

efter massiv opbakning fra baglandet overvejer Allan Busk på det kraftigste at melde sig ind i kampen om at blive Socialdemokraternes borgmesterkandidat i Rebild

Allan Busk er gået i tænkeboks og overvejer nu, om han skal sige ja til at melde sig i kampen om at blive Socialdemokraternes borgmesterkandidat i Rebild. Arkivfoto: Torben Hansen

Allan Busk er gået i tænkeboks og overvejer nu, om han skal sige ja til at melde sig i kampen om at blive Socialdemokraternes borgmesterkandidat i Rebild. Arkivfoto: Torben Hansen

Socialdemokraterne i Rebild øst vil have Allan Busk som partiets borgmesterkandidat ved kommunalvalget i 2013. Det besluttede partiforeningen i enighed på generalforsamlingen tirsdag aften. Allan Busk har endnu ikke sagt ja eller nej til det massive vink med en vognstang, som en enig generalforsamling gav ham tirsdag aften. - Jeg har løbende modtaget opfordringer til at stille op gennem det seneste år eller to. Men det er kommet bag på mig, at opbakningen fra baglandet er så massiv, som den er, siger Allan Busk, som ikke lægger skjul på, at han er fristet af muligheden for at bidrage til forandring i Rebild. Socialdemokraternes østlige bud på en borgmesterkandidat er langt fra et ubeskrevet blad i det politiske arbejde Siden 1999, hvor Allan Busk blev valgt som formand for det daværende SID i Østhimmerland, har han været politisk valgt. Siden har han været med til at opbygge 3F og er i dag næstformand for 3F Aalborg med 18.000 medlemmer og 100 ansatte. Ved siden af det faglige arbejde har Allan Busk taget to lederuddannelser, og i 2009 blev han valgt ind i regionsrådet. Inden Allan Busk træffer sin beslutning skal familien med på råd. - Jeg skal træffe en svær beslutning, men jeg overvejer kraftigt at sige ja, siger Allan Busk. Socialdemokraterne i rebild vælger deres borgmesterkandidat 22. marts.