Morsø

S-kredsformand går af

Misforhold mellem kredsbestyrelse og lokale regionsrådsmedlemmer om sygehusplanen er hovedårsagen

Lisbeth Brun med gult tørklæde sammen med Mors-Thys tre socialdemokratiske regionsrådsmedlemmer (fra venstre): Bente Bang, Mie Nielsen og Vagn Nørgaard. Foto: Privat

Lisbeth Brun med gult tørklæde sammen med Mors-Thys tre socialdemokratiske regionsrådsmedlemmer (fra venstre): Bente Bang, Mie Nielsen og Vagn Nørgaard. Foto: Privat

MORS/THY:Lisbet Brun Madsen, Sønder Dråby, er trådt tilbage som formand for Socialdemokraternes kredsorganisation på Mors og i Thy. Det skete efter eget valg efter et kredsbestyrelsesmøde 22. oktober, oplyser Lisbet Brun Madsen.

- Jeg blev træt af, at der blev sat spørgsmålstegn ved min ageren som kredsformand. Jeg er blevet kritiseret for forløbet op til vedtagelsen af sygehusplanen i regionsrådet i juni, hvor jeg og kredsbestyrelsen forsøgte at arbejde på de interne linjer for, at der fortsat vil være et Sygehus Thy-Mors med en økonomi, som gør det muligt at trække kvalificerede læger hertil, siger Lisbet Brun Madsen.

Hun sætter navn på den person, som hun mener, står bag kritikken: Regionsrådsmedlem Bente Bang (S) fra Agger. Helt konkret skal Bang blandt andet have været stærkt utilfreds med, at Lisbet Brun og kredsbestyrelsen henvendte sig til den samlede socialdemokratiske gruppe i regionsrådet i stedet for at gå til de tre Mors-Thy-medlemmer Mie Nielsen, Nykøbing, Vagn Nørgaard, Thisted, og Bente Bang.

Bente Bang siger:

- Vi havde en politisk drøftelse omkring sygehusplanen 22. oktober. Da vi var færdige med at drøfte den, var mødet slut, og der blev ingenting sagt af kritik under mødet. Efterfølgende har hun dagen efter meddelt, at hun trækker sig som formand. Jeg kan ikke vide, hvad grunden er.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.