S og SF vil have højere skatter

Danmark er verdens mest lige samfund. Ikke engang den socialdemokratiske mønsterstat Sverige har en større lighed. Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Finansministeriets økonomer ifølge det socialdemokratiske dagblad, Politiken, enige om.

Arbejdsmarkedspolitik 26. september 2005 21:43

Uligheden steg meget mere under SR-regeringen 1993-2001 end under Schlüter og Fogh. Og det skyldes alt sammen først og fremmest stigninger i huspriserne. Jeg vil have et samfund, hvor alle systemer arbejder på at bringe mennesker ud af fattigdom. Alle skal have mulighed for at bryde den negative sociale arv og vælge deres eget liv. Det må være et fælles mål for alle partier. Vi skal bekæmpe fattigdom – men ikke bekæmpe rigdom. Danmark og Nordjylland skal være et vækstsamfund – ikke et stagnationssamfund. Og når Socialdemokratiets næstformand Mette Frederiksen og SF-formand Villy Søvndal bebrejder regeringen for ulighed i det danske samfund, handler det jo kun om at de vil øge skatterne på boligejerne og gøre op med skattestoppet. Der er intet nyt fra den front. For dem er skatterne aldrig høje nok. Jeg synes, der er grund til at være bekymret over Socialdemokratiets tilbagevenden til 70er-retorikken og de forklædte ønsker om at hælde nye boligskatter ud over familien Danmark. Vi jo prøvet en regering, der satte ligheden over alt andet. Det var, mens Anker Jørgensen (S) var statsminister 1975-82. Hele den socialdemokratiske bevægelse var engageret i projektet. Ritt Bjerregaard var undervisningsminister og socialminister. Svend Auken var arbejdsminister. Mogens Lykketoft chef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og siden skatteminister. Poul Nyrup Rasmussen var cheføkonom i LO og bidrog til at presse lønstigninger, der kraftigt oversteg udlandets, i vejret. Men hvad førte det til? Det førte landet ud i den største nedtur nogensinde. Vi fik en folkeskole, hvor "ingen skal lære, hvad alle ikke kan lære". Dagpenge- og bistandssystemet mindede om et tag-selv-bord, der parkerede mennesker permanent uden for arbejdsmarkedet. Ledigheden steg på få år med 200.000. Statsgælden eksploderede. Underskuddet på statsfinanserne nærmede sig 100 milliarder kroner om året. Fremtrædende økonomer talte om statsbankerot og nødvendigheden af at landet blev administreret af internationale kreditinstitutter. Danmark knagede i fugerne. velfærdssamfundet var i overhængende fare. Og det var Socialdemokratiet, der gjorde det. Middelmådigheden var sat i system. Kursen blev først ændret, da Venstre og konservative overtog regeringsmagten i 1982. Og i virkeligheden arbejder vi stadig med at rette op på skaderne fra dengang. Det er muligt, at S vil tilbage til 70'erne, men jeg vil ikke.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...