Skolelukninger

S og V vil ikke lukke skoler

Aalbrog Byråds to største partier freder skolestrukturen, selvom den ansvarlige rådmand, mener, at byrådet skal tage debatten

Vi vil fastholde de skoler, som vi har i kommunen. Arkivfoto: Lars Pauli

Vi vil fastholde de skoler, som vi har i kommunen. Arkivfoto: Lars Pauli

Socialdemokraterne og Venstre vil ikke pille ved skolestrukturen i kommunen. Byrådet har ellers fået op til flere opfordringer. I mandags udtalte skole- og kulturrådmand Anne-Dorte Krog (SF), at hun fandt det nødvendigt med en debat om skolestrukturen, ligesom Frejlev Skole opfordrede til det samme, med henvisning til den store forskel på udgiften pr. lev op små og store skoler. - - Vi vil fastholde de skoler, som vi har i kommunen. Den eneste åbning, som vi ser i forhold til at lukke skoler, er hvis forældrene selv kommer og siger, at de ikke længere synes, at det er en god ide. Selvfølgelig skal det være fagligt forsvarligt, og det mener vi også, at det er, siger rådmand for sundhed og bæredygtig udvikling Thomas Kastrup-Larsen (S) på partiets vegne. Venstre vil heller ikke lege med. - Vi har lavet en aftale om, at vi ikke rører ved skolestrukturen i den her periode, og så er den ged barberet, og så er der ikke grund til at snakke mere om det, siger Venstres gruppeformand og næstformand i skole- og kulturudvalget, Mads Sølver Pedersen.