EMNER

S-ordførerskaber fordelt til nordjyder

Henrik Sass Larsen må kigge langt efter både topposter og ordførerskaber. Se hvilke poster de nordjyske socialdemokrater har fået

Ane Halsboe-Larsen fik ingen ordførerskaber, men til gengæld er hun ny næstformand i Socialdemokraternes folketingsgruppe. Foto: Henrik Bo

Ane Halsboe-Larsen fik ingen ordførerskaber, men til gengæld er hun ny næstformand i Socialdemokraternes folketingsgruppe. Foto: Henrik Bo

Der bliver ingen topposter eller ordførerskaber i den socialdemokratiske folketingsgruppe til partiets nu tidligere politiske ordfører, Henrik Sass Larsen. Torsdag satte Socialdemokraterne navne på de sidste poster i folketingsgruppen, og her står det klart, at Henrik Sass Larsen må tage til takke med posten som delegationsleder for Europarådet. Gode poster til nordjyder Til gengæld var der adskillige poster de nordjyske socialdemokrater. Blandt andet Orla Hav, der har fået posten som både ordfører for dyrevelfærd og ordfører for Fødevarer landbrug og fiskeri. Alle er det områder, der er stærkt repræsenteret i Nordjylland, og det har haft betydning for udnævnelsen, mener Orla Hav. - Det har selvfølgelig spillet ind, at landbruget er godt forankret i det nordjyske, da mine partifæller sagde, at det kunne være relevant at flytte mig derover, siger han. Tidligere var Orla Hav Erhvervsordfører - en post han gerne ville have beholdt, men han er mere end tilfreds med de nye poster. - Jeg ville godt have fortsat erhvervsordfører, men jeg var også indstille på at prøve nogle nye opgaver, og det har man taget mig på ordet for, så jeg er rigtig godt tilfreds med fordelingen, siger Orla Hav. Ordførerskaber blandt de nordjyske socialdemokrater: Orla Hav: Dyrevelfærd samt fødevarer, landbrug og fiskeri. Bjarne Laustsen: Forsvar Simon Kollerup: Kommunal Flemming Møller Mortensen: Kultur samt Grønland og Færøerne Rasmus Prehn: Transport Nordjyske formænd og næstformænd i Folketingets udvalg: Flemming Møller Mortensen: Formand for kulturudvalget Simon Kollerup: Næstformand for landdistriktsudvalget Orla Hav: Formand for Børne- og undervisningsudvalget Rasmus Prehn: Formand for udvalget for forskning, innovation og videregående uddannelser Ane Halsboe-Larsen: Næstformand for OSCE-udvalget Ane Halsboe-Larsen er desuden næstformand for folketingsgruppens ledelse.