EMNER

S sætter dagsorden

Lørdag 17.1. retter Kristian Andersen atter et angreb på Socialdemokratiet og på mig personligt. Andersen mener, jeg har været skinger i mine angreb på regeringen. Men ærligt talt, hvad skingert er der i at blande sig i debatten vedr. finanskrisen og bidrage med konkrete og konstruktive forslag til at sætte gang i økonomien?

Andersen appellerer til at stå sammen og til at samarbejde om at løse finanskrisen og de beskæftigelsesproblemer, der er opstået i kølvandet på krisen. Dette samarbejde er S fuldt og helt parat til at deltage i. Det er også derfor, S har stemt for den første bankpakke og senest er indgået i et bredt forlig om den nye kreditpakke. Sagen er bare den, at bank- og kreditpakker ikke gør det alene. Det erkender langt de fleste økonomer også, bl.a. Per Kongshøj Madsen fra Aalborg Universitet, der i TV Nord forleden sendte en kraftig opfordring til regeringen om at fremrykke de offentlige investeringer. Der skal altså en langt mere offensiv investeringsstrategi til for at sætte gang i økonomi og beskæftigelse igen. Selv statsministeren har indrømmet, at fremrykning af offentlige investeringer kan blive nødvendige – på et tidspunkt. Spørgsmålet er så bare, om statsministeren og regeringen udviser rettidig omhu, når de venter så længe, mens arbejdsløsheden stiger eksplosivt? Er det f.eks. klogt, at regeringen stædigt fastholder kommunernes anlægsloft? Et loft der betyder, at kommuner, der ellers har pengene stående, ikke må løse de mange renoveringsopgaver af skoler, kloakker, veje og andet, som de ønsker. Alt sammen projekter, der foruden at være en fordel for os alle, vil sætte gang i byggebranchen, som her og nu lider gevaldigt under den økonomiske afmatning. Kommunerne må end ikke foretage kloge og langsigtede investeringer i energiforbedringer, som på sigt vil spare kommunerne for millioner af kroner og sikre masser af arbejdspladser. Den normalt så borgerlige arbejdsgiverorganisation, Dansk Byggeri, har igen og igen efterlyst fremrykning af offentlige investeringer for at sparke gang i økonomien. Et budskab der er blevet gentaget flere gange på lederplads i dagbladet Børsen, der normalt ikke opfattes som noget specielt socialdemokratisk organ. Jeg har derfor mere end almindeligt svært ved at forstå, hvad der får den gode Andersen til at angribe så hårdt, som han gør. Socialdemokratiets og mine forslag er sund fornuft, som deles bredt i den danske befolkning. Problemet for Andersen og Venstre er måske, at de selv har mistet fornemmelsen for, hvad der skal gøres ved de presserende samfundsproblemer. I en sådan situation er det måske lettere at sparke ud efter andre end at argumentere klogt?