EMNER

S tager gerne trafikpolitisk ansvar (2)

Forleden argumenterede jeg i et indlæg her i avisen for, at Socialdemokratiet hellere end gerne tager ansvar

– også når det handler om trafikpolitikken. Jeg roste endda Venstres ihærdige og velskrivende suppleant til regionsrådet for hans mange indlæg i avisen, men tilbageviste på det kraftigste hans falske påstand om, at Socialdemokratiet ikke vil tage ansvar. I andre indlæg har jeg direkte opfordret til, at Transportministeren og trafikforligspartierne lægger blokpolitikken bag sig og inviterer Socialdemokratiet med i et nyt og langt mere visionært trafikforlig. Alligevel skal jeg så læse endnu et indlæg fra den ihærdige suppleant, hvor jeg beskyldes for at bekræfte, at Socialdemokratiet ikke vil være med til noget som helst - og bare vil ligge ansvarsfrit i hængekøjen. Helt ærligt. Ingen kan med rette tolke ud af mine indlæg, at Socialdemokratiet ikke ønsker at tage ansvar. Tværtimod. Og hvis Venstres ivrige debattør er af den opfattelse, må det simpelthen være fordi, han er langt ringere til at læse end til at skrive. Men lad mig da blot repetere følgende: Socialdemokratiet igangsatte, mens vi var i regering, et langt mere ambitiøst investeringsniveau for togskinner og signaler. Det var den nuværende regeringen, der skruede ned for dette niveau, hvorved de har gjort sig skyldig i de kaotiske forhold for dansk jernbanetrafik, som vi desværre oplever i disse år. Socialdemokratiet ville altså ikke medvirke i en så uansvarlig investeringsplan, som den siddende regering lage frem. Men vi ville heller ikke være med til at slagte byfornyelsen og reducere hjemmeservicen, som var et ultimativt krav fra regeringens side for, at Socialdemokratiet kunne få lov at være med i trafikforliget. Regeringen havde altså - med sådanne helt urimelige krav - intet ønske om at inddrage Socialdemokratiet i arbejdet. Derfor er det helt og aldeles uacceptabelt, når Venstre nu beskylder os for at vælge hængekøjen. At regeringen nu ”vælger” at satse mere på renovering af jernbaneskinner og signaler, er alene et udtryk for, at den kaotiske situation, der er opstået for dansk jernbanedrift, har afsløret, hvor fatale følger det får, når man som regeringen ikke investerer tilstrækkeligt. Der er mere tale om panikagtig ”brandslukning” end om visionær, ansvarsfuld og langsigtet planlægning. Værst af alt er det dog, at regeringen, nu hvor den øjensynligt er parat til at investere et milliard beløb i skinner og signaler, fuldkommen overser Nordjylland, hvor vi har de uden sammenligning ældste skinner og signaler. Der er nærmest gået rent københavneri i regeringens seneste aftale, hvor 5 og 10 år gamle skinner skal skiftes nord for København, før turen kommer til de 40 år gamle skinner i Nordjylland.