S tager ikke kamp alvorligt

Socialdemokraterne har svært ved at finde ud af, hvad de mener om Afghanistan.

Nogle vil have vores tropper hjem hurtigst muligt, mens andre vil lade dem blive i landet på den betingelse, at de ikke skal i kamp. Uenigheden i det store oppositionsparti kom frem på Socialdemokraternes netop afholdte kongres, hvor flere folketingsmedlemmer bl.a. fra talerstolen gav udtryk for, at det hastede med at komme hjem. Dermed undsiger de deres egne ordførere og partiets ledelse. Samtidig skaber de dyb forvirring om, hvad, det er, partiet i virkeligheden vil med vores indsats i Afghanistan. Mener de virkelig, at det hele har været spildt, og at vi lige så godt kan give op og overlade afghanerne til Talebans rædselsregime? Det lugter ærligt talt af, at der i store dele af Socialdemokratiet er en reel modvilje mod alt, hvad der hedder våben og soldater. Denne holdning er imidlertid livsfarlig i en verden, hvor fundamentalistiske grupper med et indædt had til ytringsfrihed og andre vestlige værdier, vil gøre alt for at slå os ihjel. Vores tropper i Afghanistan yder en formidabel indsats for at hjælpe den afghanske civilbefolkning til en sikker og bedre hverdag. Men vores tilstedeværelse i Afghanistan handler også om vores egen sikkerhed. For tager vi ikke kampen op mod de islamiske fundamentalister rundt omkring i verden, er det alene et spørgsmål om tid, før de angriber os her i Danmark. I terrororganisationer som Taleban og Al-Qaeda kan de glæde sig over Socialdemokraternes vægelsind og udprægede hang til pacifisme. Vi andre har derimod grund til at være bekymrede over oppositionens manglende vilje til at tage truslen fra de islamiske terrorister alvorlig.