EMNER

S-valgkredse jagter Rosenkrantz-Theil

KØBENHAVN:Mens velkomsten hos Socialdemokraterne på Christiansborg har været lunken, er Pernille Rosenkrantz-Theil et varmt navn blandt flere af partiets opstillingskredse. Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil har mere end en håndfuld kredse allerede rettet henvendelse for at få hende som kandidat i deres kreds. Og hun er absolut ikke afvisende, skriver Berlingske Tidende. - Det er kredse, som jeg bestemt kunne finde på at sige ja til, siger Pernille Rosenkrantz-Theil. Da hun meldte sig ind i partiet, fik hun en ellers en hård medfart af blandt andre det socialdemokratiske folketingsmedlem Christine Antorini. /ritzau/