Lokalpolitik

S: - Vi har ikke lækket noget

Erik Sørensen (S) afviser, at Socialdemokrater skulle have viderebragt fortroligt materiale til pressen

Erik Sørensen (S) - pikeret over anklage om at lækage skulle komme fra S-lejren.

Erik Sørensen (S) - pikeret over anklage om at lækage skulle komme fra S-lejren.

Forhandlingsklimaet mellem de to store partier i byrådet er iskoldt, og humøret hos S blev ikke bedre efter onsdagens byrådsmøde. Gruppeformand Erik Sørensen (S) fik morgenkaffen i den gale hals, da han i NORDJYSKE læste, at "Lars Møller (V) anklager Socialdemokraterne for at have lækket borgmesterens fortrolige oplæg til budgetforhandlinger". Den formulering får Socialdemokraternes gruppeformand til at reagere: - Det er en alvorlig anklage og en udokumenteret påstand, som vi ikke kan sidde overhørig. Vi har ikke lækket noget, så borgmesteren må be- eller afkræfte den påstand, siger gruppeformand Erik Sørensen (S). Meget pikeret Han føler sig meget pikeret, og mener, det er at lægge gift ud for forhandlingerne, der genoptages søndag. Se tv-interview med Erik Sørensen her - Vi står over for den værste økonomiske krise nogensinde, så det er meget alvorligt. Vi kunne da aldrig finde på, at lække fortrolige oplysninger til nogen, men borgmesteren må tage affære, siger Erik Sørensen, der mener, at lækagen kan komme mange steder fra: - Oplægget er kendt af mange, da det er spredt over store dele af det kommunale system, siger Erik Sørensen. Lars Møller: Misforståelse Borgmester Lars Møller (V) afviser at der er nogen sag. - Jeg anklager ikke nogen. Jeg aner ikke hvem, der har givet pressen mit oplæg. Jeg ved bare, at jeg blev ringet op af en journalist, som havde det dagen efter, at det var sendt ud, siger Lars Møller. Han opfordrer fortsat til bredt samarbejde med alle partier i byrådet . - Det her må ikke stå i vejen for, at alle kan være med, og så må vi tage den herfra siger Lars Møller.