S vil høre minister om gymnasiebesparelser
Simon Kollerup vil høre Merete Riisager (LA), hvad regeringen vil gøre for at sikre små gymnasiers overlevelse

Socialdemokrat frygter for ?gymnasiets fremtid. Arkivfoto
NYKØBING:Dagene for Morsø Gymnasium kan være talte, hvis regeringen fastholder de årlige to procents besparelser frem til 2021. Det gav MF’er Simon Kollerup (S) udtryk for i gårsdagens avis.
Derfor vil han nu høre undervisningsminister Merete Riisager (LA) om, hvad regeringen vil gøre for at sikre de små gymnasiers overlevelse, hvis to procents besparelserne fastholdes.
- Det er sidste udkald. Morsø Gymnasium står til underskud næste år, men i flere år er ikke holdbart. Det kan ende med en ultrakort levetid for gymnasiet, siger Simon Kollerup.
Kurt Sonne Thomsen, rektor på Morsø Gymnasium, oplyser, at gymnasiet som følge af to procents besparelserne skal spare 600.000 kr. næste år. Det betyder, at gymnasiets bundlinje for første gang nogensinde går i rødt. Det vil resultere i nye lærerfyringer. I forvejen sparer gymnasiet ifølge rektoren overalt, hvor det er muligt.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.