Svømning

S68 mod nye faciliteter i Park Vendia

Hjørrings medlemsmæssigt største idrætsklub satser på flere medlemmer, når de nye faciliteter tages i brug

Cheftræner Henrik Hansen i hyggesnak med to svømmere.													Arkivfoto

Cheftræner Henrik Hansen i hyggesnak med to svømmere. Arkivfoto

HJØRRING:Når den de nye svømmefaciliteter i Park Vendia forhåbentlig står færdig den 1. januar 2008, giver det nye og meget bedre muligheder for svømmeklubben S68. Åbningen falder sammen med, at svømmehallen i Højene lukker den 31/12 2007. - Det nye svømmebassin bliver på 50 meter og med otte baner. Det at vi i seminariets hal kun har fem baner gør, at vi bliver nødt til at søge om tilladelse til at holde stævner, da der som et minimum kræves seks baner, siger cheftræner Henrik Hansen, der tilføjer at længden på 50 meter også er det absolut bedste, når det gælder om at træne konkurrencesvømmere. To spor S68 er delt op så der er to spor i klubben: svømmeskolen og konkurrence. I svømmeskolen handler det i bund og grund om at lære at svømme. De der så ”lærer det rigtig godt”, bliver overflyttet til konkurrenceafdelingen, hvor træningen er mere målrettet. På nuværende tidspunkt er der 650 medlemmer i svømmeskolen, mens det er 110 i konkurrenceafdelingen. - Vi håber på mellem 100 og 200 nye medlemmer, der gerne skulle være med til at skabe optimale forhold, hvilket det vil være hvis vi kan komme op på lidt over 150 medlemmer i konkurrenceafdelingen. Det antal medlemmer vil også være perfekt i forhold til vores målsætning om at have et fast hold i 1. division, siger Henrik Hansen som også påpeger, at det nu slet ikke er muligt med cirka 150 medlemmer. Meget planlægning I de sidste år er meget blevet planlagt hen imod, at der på et tidspunkt ville komme nye faciliterer. Blandt andet har man blandt klubbens medlemmer forsøgt at skabe en klubfølelse og tilhørsforhold til S68. Dette er gjort så svømmerne ikke føler at de enten svømmer for Højene eller seminariet, men så man får en følelse af at være en klub. Planlægningsarbejdet går også meget på koordinering af træningstider og alt muligt andet, hvilket der bliver meget mere af i Park Vendia. Meget er også planlagt efter at man i den nye svømmehal ikke kan nøjes med frivillige hjælpere, der er man nødt til at have nogle ansatte. De frivillige gør på nuværende et meget stort stykke arbejde. Der var stævne i seminariets svømmehal i denne weekend, her var der ikke færre end 20 frivillige hjælpere. Dertil er det også frivillige der har fundet klubbens sponsorer. Nye muligheder I den kommende svømmehal er der også nogle små lave bassiner, som S68 for mulighed for at leje sig ind på. - De nye små bassiner skal bruges til noget vi aldrig har haft mulighed for før, nemlig babysvømning. Det er noget af det sundeste og bedste for barnet, så det vil der helt sikkert blive brugt meget tid på. Dertil giver det store bassins størrelse os også mulighed for at afholde et eventuelt Hjørring eller Vendia Cup, siger Henrik Hansen, som tilføjer at det også giver nye og store muligheder for meget mere motionssvømning og bestemt også mulighed for forskellige vandsportsgrene. Andet end svømning - For at have et socialt sammenhold udover det rent svømmemæssige, arrangerer klubben en masse forskellige aktiviteter så som bowling, biografture og aktivitetsweekender, slutter Henrik Hansen der glæder sig meget til at tage de nye bassiner i brug.