Så afgørende er gener for din vægt

Gener ser ud til at spille en væsentlig rolle for tallet på badevægten

Arkivfoto

Arkivfoto

LIVSSTIL:Er du overvægtig, så behøver du ikke - kun - bebrejde dig selv for at mangle disciplin. Dine gener ser nemlig også ud til at spille en væsentlig rolle.

Nye resultater, hvor forskere har analyseret genetiske prøver fra mere end 300.000 mennesker, har identificeret mere end 140 steder i deres DNA, der spiller en rolle for fedme, og det kan hjælpe med at forklare, hvorfor nogle mennesker har ekstra kilo på sidebenene, selv om de spiser mindre end personen ved nabobordet, skriver voksnekvinder.dk.

Forskerne har også udpeget nye biologiske veje, der spiller en vigtig rolle får både kropsvægt og fedtfordeling.

Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Nature, og er det første skridt mod at identificere de gener, der er involveret i kroppens form og størrelse

10 overraskende årsager til at du ikke kan smide mavefedtet

Undersøgelsen fokuserer på de gener, der påvirker, hvor fedtet lagrer sig i kroppen og dermed udgør en sundhedsrisiko. Eksempelvis er mennesker med mavefedt mere tilbøjelige til at have stofskiftesygdomme som type 2-diabetes og hjertekar-sygdom end de, der har mere fedt på hofterne eller den øvrige del af kroppen.

- Vi har brug for at kende de genetiske placeringer, fordi forskellige fedtdepoter udgør forskellige sundhedsrisici, siger Karen Mohlke, der er professor i genetik ved University of North Carolina School of Medicine.

Individuel behandling

- Hvis vi kan finde ud af, hvilke gener der påvirker, hvor fedtet er deponeret, kan det hjælpe os med at forstå biologien, der fører til forskellige sundhedsmæssige betingelser, såsom insulinresistens / diabetes, metabolisk syndrom og hjertesygdomme, siger hun.

8 skjulte årsager til at din vægt øges

Undersøgelsen har også dokumenteret en forbindelse mellem gener og body mass index (BMI) baseret på højde og vægt. Forskerne har således fundet 97 genetiske sammenhænge knyttet til BMI, og de har fundet flere områder, der styrer faktorer som appetit og energiforbrug.

- Vores arbejde viser klart, at disposition for fedme og øget BMI ikke skyldes et enkelt gen eller en genetisk forandring, siger Elizabeth Speliotes, der er assisterende professor i intern medicin og bioinformatik ved University of Michigan Health System.

8 madråd til at smide det farlige mavefedt

- Det store antal gener gør det mindre sandsynligt, at der kan findes én løsning, der kan afhjælpe fedme. Til gengæld åbner undersøgelsen muligheden for, at vi vil kunne bruge genetiske spor til at afhjælpe fedme, siger hun.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.