Hjallerup

Så bliver det ikke bedre i Hjallerup

Det holdt hårdt med at komme til Hjallerup lørdag

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Hans Ravn

HJALLERUP:Markedsudvalget i Hjallerup er ikke meget for at tage store ord som "rekord" i deres mund, men de to første markedsdage i år, blev ikke ligefrem en fiasko.

Markedsudvalgets formand, Dennis Kvesel, anslår at omsætningen i Hjallerups egne boder overgår sidste års omsætning med omkring 25 procent.

- Vi har så tit oplevet, at det er vendt om søndagen, så det har udlignet sig, understreger han forsigtigvis.

Omsætningen i andre boder og hos kræmmere og tivoli, ved han ikke noget om.

- Men hvis de siger, de kommer hjem uden penge, lyver de, fastslår han med et glimt i øjet.

Vejret spiller en vigtig rolle for ethvert udendørs arrangement, og Hjallerup Marked er ingen undtagelse.

Lad os nu nyde det

- At sommeren lige skulle komme til Hjallerup Marked er fantastisk. Solen får det bedste frem i folk. Alle er glade og det er ligesom om folk læner sig lidt tilbage og siger, lad os nu nyde det, siger Dennis Kvesel.

En TV3-fotograf skulle være blev overfaldet på markedet fredag aften, men ellers åndede alt stadig fred og idyl lørdag eftermiddag.

- Her er så fredeligt, at jeg aldrig har oplevet noget lignende. Det hele glider som smurt. Selv festen for de unge. Dér kunne man jo godt have forventet, at der var en 10-12 stykker, der skulle følges hjem, men der var ingen, selv om halvdelen af dem måtte blive udenfor teltet. Og da festen var slut, gik alle hjem i god ro og orden, beretter markedsformanden.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.