Thisted

Så bliver Rampen revet ned

Den gamle fragtmandscentral på Thisted Havn er snart fjernet fra jordens overflade.

Nedbrydningsfolk fra Brdr. Nielsen er ved at gøre kål på den gamle fragtmandscentral på Thisted Havn. Foto: Klaus Madsen

Nedbrydningsfolk fra Brdr. Nielsen er ved at gøre kål på den gamle fragtmandscentral på Thisted Havn. Foto: Klaus Madsen

Mandag begyndte entreprenørfirmaet Brdr. Nielsen at nedbryde den gamle fragt mandscentral på Thisted Havn, og inden solen går ned i dag ventes alle spor efter mange årtider med gods og varer at være slettet. De nye tider venter. Den gamle træbygning sluttede sine dage som hjemsted for misbrugsmiljøet i Thisted. Næste fase bliver en kombineret butiks- og kontorejendom. Bygherren er naboen, Royal Fish Denmark, og Donald Møller Kristensen forventer, at byggeriet af den nye havneejendom kommer i gang i løbet af et par måneder. - De endelige planer er dog ikke helt på plads, da vi skal være sikker på, at udlejningen af ejendommen er på plads, så der kan komme en helhed over byggeriet, siger Donald Møller Kristensen. Donald Møller Kristensen regner ikke med, at der bliver problemer med at leje lokalerne ud, da ejendommen jo har en utrolig attraktiv beliggenhed. Byggeriet får et grundplan på 380 kvadratmeter og byggeriet opføres i to etager. poul.erik.holm@nordjyske.dk