EMNER

Så­dan gik det til da far­far var ung

Børn fik rø­de kin­der, da de prø­ve­dekræf­ter med gam­le le­ge i Kil­de­par­ken

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Stylter er gået i glemmebogen hos mange. Men et perfekt stykke legetøj til at øve balance og motorik.

AALBORG:Nu om dage kan børn kun finde ud af spille playstation, surfe på internettet og glo på tv. Sådan kan det opleves af mange forældre, som har svært ved at trække deres børn op til at gå i gang med noget ”fornuftigt”. Som for eksempel at lege. Ned i sækken Søndag var der masser af inspiration at hente i Kildeparken, hvor gamle lege og legeredskaber blev præsenteret og prøvet af. For eksempel sækkeløb, styltegang og hinke med hinkesten. Tilbage til en tid, hvor ”high score” eller at ”klare baner” var ukendte begreber. Men alligevel udfordrende. I hvert fald var der mange røde kinder og smil hos de børn og voksne, som hoppede hen over græsset i kaffesække for at komme først i mål. Selv om nogen fik hjælp af farmand og blev løftet noget af vejen. Og øjnene lyste af koncentration hos de børn, der skulle forsøge at styre stylterne sikkert hen over en vippebræt. Men hvad pokker skal moderne børn med gamle lege. En hel masse, mener David Hundebøll, som underviser kommende idrætspædagoger på Pædagogseminariet i Aalborg. Leg fører til dannelse - Gennem leg lærer børnene en hel masse om for eksempel at tage hensyn til andre. Man skal jo være mindst to for at få en god leg i gang. De lærer simpelt hen at agere socialt. Og de gamle lege rummer også en naturlig måde at bevæge sig på. Her gælder det ikke om at gøre tingene på bestemt måde, som det er tilfældet i mange organiserede sportsklubber. David Hundebøll mener, at mange børn og forældre har glemt de gamle lege, fordi der mangler rum til at holde dem ved lige. - Førhen var det helt almindeligt, at der blev sunget, danset og leget til høstfester, sankthansbål og andre sociale begivenheder i samfundet. Men i takt med, at vi ikke længere mødes på den måde, kommer de rum til at mangle, hvor vi fik legene overleveret. Det er en opgave som i dag må ligge i institutionerne i stedet for, siger seminarielektoren, der oplever en stor interesse blandt de unge for at blive idrætspædagoger. Især på grund af den kraftige fokus på overvægtige og inaktive børn. Og i går var der altså meget inspiration at hente i Kildeparken. Også til mere stille sysler. Som for eksempel at spille med hønseringe og kugler. Eller lave snorefigurer med hænderne og lave klemmeflyvere eller mønstre på hånden med salmiakpastiller. Aktiviteter som vakte minder hos 61-årige Ina Møller fra dengang hun selv var barn i Dronningborg ved Randers. - Vi havde ikke tøndebånd at trille med. Vi brugte gamle cykelfælge, husker Ina, som boede på en vej med masser af børn. - Vi var en stor flok børn i alle aldre, og vi holdt sammen. For eksempel husker jeg, at vi havde en bakke, hvor vi kælkede om vinteren, og der skulle ikke komme børn fra andre kvarterer og kælke på vores bakke. For enden af vejen var der marker, og der legede vi bare. Nu har de jo sådan en maskine hjemme i stuen, og de kommer jo nok ikke så meget ud i dag. Jeg husker det som om, vi var ude hele tiden, siger Ina Møller, der er taget i Kildeparken med børnebørnene Sara og Anne Møller Kirkegård på 10 og 4 år. Selv er Ina ikke så godt gående mere, men hepper på pigerne fra sin rollator. - Og om lidt skal vi hen og tage bussen hjem deres forældre i Sæby. De skal nemlig lære at tage med bussen selv, lyder det bestemt fra mormor.