Fødevarer

Så dyrt er det at leve i Danmark

Danskerne betaler mest klart for mad og drikke i hele EU, viser undersøgelse fra statistisk kontor i EU

Fødevarer er suverænt dyrest i Danmark, når der måles på EU-landene.

Fødevarer er suverænt dyrest i Danmark, når der måles på EU-landene.

KØBENHAVN:En pose med mælk, brød og kød koster en halv gang mere i Danmark end gennemsnitsprisen i EU.

Det viser en sammenligning EU’s statistiske kontor, Eurostat, har lavet. Kontoret har sammenlignet priserne på en række fødevarer og drikke uden alkohol i de 27 EU-lande. Og resultatet er klart. De danske priser er næsten en halv gang dyrere end EU’s gennemsnit.

- Vi betaler 143 procent af EU’s gennemsnit, fulgt af Sverige med 124 procent, Østrig med 120 procent, Finland med 119 procent, Irland med 118 procent og Luxembourg med 116 procent.

- I det billigste land, Polen, er priserne kun 61 procent af EU’s gennemsnit, med Rumænien på andenpladsen med 67 procent, fulgt af Bulgarien med 68 procent.

- Det er især de danske priser på brød og kornprodukter, der trækker op. De er suverænt de dyreste i EU med 159 procent af EU’s gennemsnit, mens Bulgarien med 57 procent er det billigste land at få det daglige brød i.

- Også når der skal kød på bordet, betaler danskerne mest, med 132 procent af EU’s gennemsnitspriser mod 55 procent af gennemsnittet i Polen.

- Når det gælder mælk, æg og ost må cyprioterne dog overtage førstepladsen som det dyreste EU-land med 141 procent over gennemsnitspriserne mod kun 63 procent i Polen.

- Danmark kommer i den kategori først på femtepladsen over de dyreste EU-lande med 117 procent af gennemsnittet.

Kilde: Eurostat

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst