Så dyrt er det blevet at være boligejer

Priser på faste udgifter som el, vand, varme er eksploderet gennem de sidste 10 år, viser beregninger

Arkivfoto

Arkivfoto

HELE LANDET: Det er blevet langt dyrere for de danske boligejere at holde varmen, tage bad og få hentet skraldet de seneste 10 år.

Det viser beregninger, som Nordea har foretaget for Bolius Boligejernes Videncenter med udgangspunkt i en gennemsnitsfamilie med to voksne og to børn, der købte hus i 2005 til 1,5 mio. kr.

- Boligejerne har været begunstigede med lave renter på boliglånet og skattestop de seneste 10 år, men de forbrugsafhængige udgifter er til gengæld steget og fylder nu meget mere i budgettet, siger boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann, til Bolius.dk.

Dyrest med oliefyr

Samlet set er alene de forbrugsafhængige udgifter for boligejere med oliefyr steget med 42,4 procent, mens de for boligejere med fjernvarme er steget med 28,3 procent.

I samme periode er inflationen steget med 19 procent Samtidig er grundskylden i snit steget med 62,5 procent svarende til 4.400 kroner.

Især er stigningen i udgiften til vand bemærkelsesværdig.

Mindre men dyrere vand

Ifølge vand- og spildevandsselskabernes brancheorganisation Danva var danskernes vandforbrug i 2012 ”historisk” lavt med kun 107 liter pr. person per dag.

I 1989 lå vandforbruget i husholdningerne på 174 liter per person per dag.

- Derfor er det påfaldende, at udgiften til netop denne forbrugsvare er steget så meget, når vi jo netop bruger markant mindre af den, mener Lise Nytoft Bergmann.

Fattige rammest hårdest

Når det er de forbrugsafhængige udgifter, der stiger mest, vil det også være de fattigste familier, der rammes hårdest.

- Udgifterne til vand, varme, el og renovation er stort set er de samme for en familie, uanset hvem man er, og hvor man flytter hen. Derfor vil det være boligejere med de laveste indkomster, der rammes hårdest af udviklingen, siger Lise Nytoft Bergmann.

Mens mange andre udgifter er steget, er boliglån blevet væsentligt billigere i de sidste 10 år.

Billigst med rentetilpasning

Her har boligejere med rentetilpasningslån uden afdrag haft den største gevinst på låneudgifterne.

- Det er boligejerne med de fastforrentede lån med afdrag, der er blevet straffet hårdest, siger Lise Nytoft Bergmann.

I dag har en tredjedel af danskerne fastforrentede lån, mens to tredjedele sidder med rentetilpasningslån - ud af dem betaler næsten 85 procent ikke afdrag.

Lav rente

Samlet set overstiger udviklingen i boligudgifterne inklusive boliglån dog ikke prisudviklingen generelt i Danmark.

- Men det er alene den lave rente, som holder regnestykket oven vande. Og hvor vi kan være næsten sikre på, at de forbrugsafhængige udgifter ikke falder igen, så kan vi omvendt være ret sikre på, at renten på et tidspunkt vil stige. I den situation vil boligejerne komme til at mærke, at de forbrugsafhængige udgifter fylder mere i deres budget, siger Lise Nytoft Bergmann til Bolius.dk.

Se alle beregningerne her bolius.dk/boligoekonomi.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.