Så er årets sylte kåret
Restaurant Hos Henius i Aalborg, har netop lagt spisebord til kåringen af Nordjyllands bedste sylte.
10 lokale medlemmer af Nordjyllands Slagtermesterforening stillede til start med hver deres hjemmelavede sylte og en dommerkomité af eksperter og kendte nordjyder lagde smagsløg til bedømmelsen.
Efter smagning og fintælling stod det klart, at en sylte havde samlet flest point fra de 5 dommere, og dermed kunne vinderen kåres, og det blev Slagter Dyrby fra Løkken
Foruden titlen og æren, forpligter vinderen sig også til, naturligvis mod betaling, at levere al den sylte, som restaurant Hos Henius skal servere i julemenuerne frem til jul.
- Vi er rigtig glade for den store interesse blandt slagtermestrene for at medvirke i denne både muntre, men bestemt også seriøse konkurrenc, fortæller indehaveren af Hos Henius, Lone Fjordbak, der samtidig også tydeligt mærker den øgede interesse for det traditionelle og typiske danske køkken.
En udvikling som slagtermester og jurymedlem Ib Holmberg, fra Slagter Holmberg i Vejgaard nikker genkendende til.
- Vi ser større og større interesse for de traditionelle produkter, som eksempelvis sylte. Jeg tror det er lykkedes kunderne at se bort fra fedtforskrækkelsen, og især gå efter den gode smag og kvalitet man kan forvente, når ellers varerne og sylten er fremstillet traditionelt og professionelt, understreger Ib Holmberg, der for fire år siden vandt prisen med sin helt specielle sylte.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.