Så er ældremillionerne blevet frigivet

Morsø Kommune har nu fået bevilget sin andel af den såkaldte ældremilliard.

Det er lidt mere end den smule mønt, der er at finde på billedet, som Morsø Kommune har fået andel i fra den såkaldte ældremillard. Arkivfoto.

Det er lidt mere end den smule mønt, der er at finde på billedet, som Morsø Kommune har fået andel i fra den såkaldte ældremillard. Arkivfoto.

MORS:- Socialministeriet har godkendt kommunernes ansøgninger under ét, så nu skal vi bare have pengene ud at arbejde, siger socialudvalgets formand, Michael Dahlgaard (DB).

Morsø Kommunes andel er på 4,9 millioner, og med de forslag, socialudvalget har godkende, vil der skulle ansættes adskillige nye medarbejdere: To terapeuter, én sygeplejerske, én team- og projektleder, én diætist samt 6,5 sosu’er. Derudover afsættes der yderligere ti timer til kommunens frivillighedskoordinator samt aktivitetstimer udefra til en værdi af 130.000 kroner.

- Vores ansøgning er så grundigt gennemarbejdet, at der ikke er nogen tvivl om, hvordan vi skal gribe det an. Vi skal nu i kontakt med de forskellige institutioner og finde ud af, hvor ansættelserne skal forankres, og derefter kan vi udforme de forskellige stillingsopslag, siger Michael Dahlgaard.

Pengene kommer langt hen ad vejen til at gå til at styrke rehabiliterings- og genoptræningsindsatsen på ældreområdet, sætte fokus på ældres ernæringstilstand og på at sikre et sammenhængende udrednings- og behandlingsforløb.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.