Musik

Så er alle Open Air-navne er på plads

Boybandet Unite, Robbie Williams Jam og Lis Sørensen også på plakaten

Lis Sørensen er på plakaten.

Lis Sørensen er på plakaten.

LØGSTØR:Så er Løgstør Open Air klar med de sidste navne til årets musikfestival. Der er nu også tegnet kontrakt med boybandet, der består af de fire musikalske unge drenge Isaac, J.B, Salar og Laurie. De har rødder i henholdsvis Irak, Uganda, Danmark og Phillipinerne. Tilfældigheder bragte dem sammen, kemien passede, og stemmerne svingede. I mere end tre år har Unite kæmpet, fightet og øvet sig til deres store øjeblik: Release af deres debutsingle ”Don’t fight it”, der er skrevet af Wayne Hector og Steve Mac (Westlife, Boyzone, N’Sync mfl.). Videoen til deres debutalbum er optaget på Cuba, sammen med nogen af branchens bedste folk. Der er også tegnet kontrakt med Robbie Williams Jam, der med et meget flot pladesalg og en lang stribe af hits er mere aktuelt end nogensinde. Robbie Williams, der startede i foråret 2001, spiller naturligvis alle de store hits fra alle Robbie Williams plader - fra Angels over Millinium og Rock DJ til Feel Free og Come Undone. Det sidste af de tre navne, der nu er skrevet kontrakt med, er Lis Sørensen, der nok ikke behøver den helt store præsentation. Igennem hendes lange karriere har Lis Sørensen udgivet en række albums, som alle har været kæmpe succeser. Hun har altid arbejdet sammen med store danske kunstnere som Kasper Winding, Sebastian og Sanne Salomonsen. En gang syng med Lis Sørensen var sidst pladeaktuel i 2006 med albummet ”Con Amor”, som blev en stor succes. Der er med garanti lagt op til en god gang syngmed-stemning, når Lis Sørensen optræder på Løgstør Open-Air. Især publikummet, der turnerede på de danske diskoteker i 90’erne vil med garanti rocke med på mange af hendes store hits. Alle navne er nu offentliggjort til Løgstør Open Air og årets musikprogram ser således ud: Kim Larsen & Kjukken, Robbie Williams Jam, Lis Sørensen, Nicolai, Zididada, Unite og Johnny Deluxe. Billetsalget er i øvrigt i fuld gang og der er allerede solgt en stor del af de 1.000 billetter, som bliver solgt til ekstra lav pris. Der er stadig billige billetter til salg og prisen stiger først når de 1.000 billetter er solgt. I løbet af april måned vil antallet af billetsalgssteder blive udvidet til blandt andre Spar Nord Bank i Løgstør, Farsø, Aars, Nibe med flere samt Sparekassen Midfjords afdelinger i Løgstør, Ranum og Overlade.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst