Sæby

Så er Børge Juul begyndt at bygge i højden

SÆBY:Nogle har imødeset byggeriet med spænding og glæde. Andre med frygt og bange anelser. Der er selvfølgelig tale om byggekonge Børge Juul Kristensens luksuslejligheder på havnefronten. Et projekt, der har kostet bygherren og Sæby Kommune adskillige nederlag i Naturklagenævnet og i det hele taget har været udsat for hård kritik. Men inden længe kan fordomme og forestillinger falde. Børge Juul er således kommet så langt med sit ambitiøse projekt, at han er begyndt at bygge i højden. Og inden længe vil man kunne få et indtryk af, hvor meget byggeriet vil fylde på havnen. Som de fleste sæbynitter vil vide, omfatter projektet opførelse af luksuslejliger i to millioners-klassen.