Hærværk

Så er den gal igen: Stærekasser smadret

En eller flere gerningsmænd har søndag morgen begået hærværk imod ATK-anlægget ved Aabybro

Arkivfoto: Henrik Bo

Arkivfoto: Henrik Bo

AABYBRO:Så er den gal igen. Knap var stærekasserne på Aalborgvej ved Aabybro blevet repareret og sat i drift efter hærværk, før nogen har smadret glasset til kameraet - igen-igen. Det oplyser vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi.

– Klokken seks får vi en besked fra Vejdirektoratets Trafikinfoformationscenter om, at stærekassen er markeret rød i deres system, og det betyder, at den kan have været udsat for hærværk.

– Vi sender en patrulje derop, og den kan konstatere, at man igen har smadret glasset ind til selve kameraet, siger Per Jørgensen.

Hærværket er altså sket søndag morgen, så skulle nogen være kørt forbi stærekasserne og have lagt mærke, at nogen var i gang med hammer eller brækjern for at ødelægge glassene, så hører politiet gerne nærmere på telefon 1-1-4.

Det er tredje gang, siden stærekasserne blev sat op, at de er blevet udsat for hærværk.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst