Så er den gal igen

Så er den gal igen med de høje herrer inden for sporten. Man forsøger på alle måder at genere nordjyske sportsklubber. Seneste eksempel er AaB Herre Håndboldhold.

Man gør alt for at holde sig gode venner med FCK. Man lader Bo Spellerberg slippe med en dags karantæne for at frigøre ham til kampen mod AaB, for så derefter at fortryde og så atter give ham to dages karantæne, sådan at han ikke kan være med i den første kamp mod FCK. Smart fundet på af de mærkelige herrer i DHF. Og de synes jo nok også, at det er en skam, at damernes finale om danmarksmesterskabet er et rent jysk anliggende, det er virkelig "synd" for FCK og Anja at de ikke kom med her. Man har garanteret gjort alt for at Anja og FCK også skulle være med der. Men det er af en eller anden årsag ikke lykkedes. Hvis AaB ikke vinder appelsagen, vil det være mest logisk, at Bo Spellerberg er med i begge kampe mod FCK. Ellers vil det være alt for åben, hvad det er DHF har gang i. Men nu må de høje herrer derinde udskiftes til nogle normalt tænkende og ikke som Bo Spellerberg udtalte idioter. Dem kan man ikke bruge i den danske sportsverden. Det kan da være der skal tages en "dopingprøve" på dem også, ikke fordi jeg tror de dopet for så havde de nok vist nogle bedre resultater, men det ser ud til at FCK er dem, der bestemmer. Det her er ikke, fordi jeg er nordjyde eller fordi AaB tabte, men fordi, nu synes jeg, at de er gået for langt. I deres bestræbelser i at genere sportsklubberne udenfor København og omegn. Når man ser på tv-program om kampe, der sendes, er der altid et københavner-hold med. Det giver gode reklamepenge til de klubber. Igen favoriseres især Brøndby og FCK. Det er da "flot", ikke? Vi uden for København betaler også tv-licens. Og kunne også tænke os, at vores favoritter også kan tjene mange reklamepenge og dermed købe nogle gode spillere, men sådan skal det jo ikke være.