Brønderslev

Så er den hvide hue i hus

De første studenter er sprunget ud på Brønderslev Gymnasium og HF

11
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Heidi Bisgaard Johansen afsluttede to års HF-studier på Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus og blev modtaget med lykønskninger og blomster af rektor Per Knudsen. Foto: Kurt Bering

BRØNDERSLEV:De første hvide huer blev mandag morgen sat på nybagte studenter på Brønderslev Gymnasium og HF. Klokken 9 fik 19-årige Amalie Winther Andersen karakteren 10 i almen studieforberedelse (AT).

- Det er virkelig, virkelig fedt, lød den spontane kommentar fra årets første student.

Amalie havde kombineret fagene samfundsfag og psykologi, og havde valgt at fordybe sig i emnet: ”Madbilleder på sociale medier”.

Uden for ventede familien og venner med knus, lykønskninger, roser og champagne.

Amalie har nu planlagt et fri-år fra studierne. Det første halve år vil hun tjene penge til en rejse sammen med klassekammeraten Emilie Krogh Jensen - en tur der ifølge planen skal gå til blandt andet Centralamerika og Afrika, hvor de vil lave frivilligt arbejde.

Herefter forventer hun at søge ind på universitet, og lige nu har hun fire mulige studier i tankerne, nemlig antropologi, sociologi, tekno-antropologi eller Sociologi og kulturanalyse.

Et kvarter senere fik 18-årige Heidi Bisgaard Johansen den hvide hue på hovedet. Hun havde bedt sin farfar, Kristian Johansen, om at tage sig af den ærefulde opgave, mens glade og stolte familiemedlemmer så til.

Heidi afsluttede sit HF-forløb med et 4-tal i KS - en kombination af historie, samfundsfag og religion. Og hun havde valgt at fokusere på kulturmøder og Tyrkiet.

- Det gik fint nok - jeg er tilfreds, sagde Heidi, der havde glædet sig til dagen.

- Man kunne næsten ikke fokusere på andet - man vidste jo, at de alle sammen stod herude, smilede hun.

For Heidis vedkommende stod dagen på hygge med familien samt fest om aftenen med vennerne.

Og hele ugen byder nu på fest ad libitum for de mange nye studenter - inklusiv de obligatoriske rundture til forældrene.

Når festlighederne har lagt sig, skal Heidi arbejde i Faarup Sommerland i sommerferien. Og efter ferien har hun planer om at læse finansøkonomi eller finansbachelor.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.