Så er der EU til folket

Nu skal EU levere resultater og løsninger på folks hverdagsproblemer, mener statsminister Anders Fogh Rasmussen (V)

Stoltheden lyste ud af statsministeren, da han stillede op til fotografering sammen med EU’s øvrige statsledere. Endelig. Den sidste fase af EU’s udvidelse med de øst - og centraleuropæiske lande var på plads, og Anders Fogh Rasmussen kunne sole sig i blitzlyset som ankermanden, der knækkede de genstridige forhandlinger med dygtighed og vanlig praktisk snilde. Det var dengang, Anders Fogh Rasmussen havde udsigt til at ende som et glansbillede i EU’s historiebøger. Men så var det, at 12 karikaturtegninger eksploderede mellem hænderne på ham, og når han møder de øvrige stats- og regeringsledere for at diskutere EU’s tænkepause i juni, vil der angiveligt være en hel del længere mellem de kollegiale skulderklap og anerkendende nik fra mændene i jakkesæt. - I sagen om ambassadeafbrændinger var der fuld opbakning til den danske statsminister. Til gengæld er støtten begrænset, når talen falder på Foghs håndtering af sagen inden afbrændingerne, siger Gorm Harste, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet. Men selv om de dramatiske ambassadeafbrændinger nok vil strejfe rækken af samtaleemner under EU-topmødet, så vil det næppe hverken være drama eller Foghs forhandlingsevner, der præger resultatet. Det eneste, regeringslederne ventes at blive enige om, er, at de har brug for mere tid til at tænke over EU’s fremtid. EU for folket Tænkepausen gik i gang, da de hollandske og franske befolkninger satte hælene i og stemte nej til forfatningstraktaten sidste forår. Der har været pause, men er der også blevet tænkt? Hvad skal de mere eller mindre rådvilde regeringschefer overhovedet tale om ved topmødet? Og hvad rager det egentlig mig, ville mange EU-borgere måske spørge sig selv. Det sidste er i virkeligheden det spørgsmål, som trænger sig allermest på, mener nogle, heriblandt Anders Fogh Rasmussen, der vil have bragt EU ’i tættere samklang med befolkningerne’, som han for nylig udtrykte det under en tale på Københavns Universitet. Og hvordan gør man så det? Hvorfor skulle danskerne, tyskerne, tjekkerne eller nogle af de mange andre EU-borgere interessere sig for en union, der lader til at være mest optaget af tekniske valgprocedurer og stemmefordeling, når de i stedet kan bruge tiden på at studere, gå tur med kæresten, købe nye køkkener og legetøj til børnene? EU skal fremover være meget bedre til at fokusere på områder, der vedkommer borgerne i stedet for at være så optaget af sig selv og sine institutionelle rammer, lyder svaret fra Anders Fogh Rasmussen. Problemet er bare, at de eksisterende beslutningsgange slet ikke er gearet til et EU, der med den snarlige optagelse af Bulgarien og Rumænien når op på 27 medlemslande. Den indtil videre forliste forfatningstraktat skulle netop være med til at strømline EU, så medlemslandene nemmere kunne tage fat på de udfordringer, der vedrører borgerne i hverdagen. Men under tænkepausen har der bredt sig en stemning af, at udviklingen skal gå den anden vej, fortæller Anne Mette Vestergaard, europapolitisk chefrådgiver på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) - Der breder sig en opfattelse af, at EUsom et fredens projekt ikke længere er nok for borgerne. Det er ikke en drivende kraft, og det er diskussionerne om de institutionelle rammer heller ikke. Mange ønsker nu en drejning, der bringer EU-borgernes hverdag i fokus, siger Anne Mette Vestergaard. Men hvad er det så, EU-borgerne bekymrer sig om på tværs af det hav af forskelligheder, der også kendetegner dem? Hvad eller hvorfor? Under EU’s tænkepause er der dukket nye udfordringer op; Bombeattentater i London, fugleinfluenza i EU, svigtende gasforsyning fra Rusland og afbrænding af danske ambassader i Mellemøsten. Udfordringer der bevæger sig på tværs af landegrænser, og som nogle politikere mener, understreger nødvendigheden af et stærkt og levedygtigt EU. Ved det uformelle topmøde på Hampton Court i Storbritannien i oktober 2005 leverede det britiske formandsskab en liste, som er ved at udvikle sig til en reference for, hvilke områder EU må tage fat på til gavn for borgerne. Med på listen kom emner som forskning og udvikling, universiteter, den demografiske udfordring, energi, indvandring og sikkerhed. Altså udfordringer som, hvis de bliver tacklet med succes, kan være med til at sikre rammerne for uddannelse og olentretur med kæresten. - Det ligner diskussionen om hønen og ægget. Nogle argumenterer stadig for, at de institutionelle reformer er nødvendige, før der kan leveres resultater. Andre mener modsat, at resultaterne må komme først, siger Anne Mette Vestergaard. Anders Fogh Rasmussen har indtil videre placeret sig i den sidste gruppe sammen med blandt andre den britiske premierminister Tony Blair, der i en tale på Oxford Universitet tidligere på året sagde: “Først må vi beslutte, hvad vi vil gøre, derefter må vi finde ud af, hvordan vi gør det.”