Lokalpolitik

Så er der gjort klar til mejeri-udvidelse fra august

HIRTSHALS: Et fuldstændigt enigt byråd gav med vedtagelsen af lokalplan "Center- og erhvervsformål, detailhandels- erhvervs- og serviceområde v Søndergade bl.a. Hirtshals Mejeri, samt et tillæg til Kommuneplanen på mødet onsdag reelt grønt lys for at Hirtshals Andelsmejeri kan købe Fritidshuset arealer omv, så mejeriet kan sikres udvidelsesmuligheder i fremtiden. Samtidig frigav et enigt byråd ligeledes 4,5 mio kr. til anlæg an en ny SFO ved Hirtshals Stadion. - Når vi sælger arealerne ved mejeriet regner vi med, at reducere beløbet med ca 1,5 mio. kr, sgde borgmester Knud Størup (UP). Formanden for børne- og kulturudvalget Ole Albæk,var glad for at pengene nu blev frigivet. - Så er der håb om at vi kan komme i gang. Vi skulle nemlig gerne være klar til at tage den nye SFO i brug 1. august. Det er i hvert tilfælde den aftale, vi har mned mejeriet om overtagelse af arealet ved Fritidshuset, sagde Ole Albæk. Udvalgsformanden mente nu også, at der siden kunne komme mindre tillægsønsker frem omkring etableringen af den nye SFO. - Inventar til f.eks. klubvirksomhed samt til legeplads er endnu ikke indregnet, oplyste han. schib