Boddum

Så er der jordbær fra Boddum

Optimismen forud for jordbærsæsonen er stadig i behold hos de to fritidsavlere på Bakkegården i Boddum.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Michelle og Henrik Nielsen beder til, at DMI-prognoserne om regnvejr ikke holder stik. Foto: Peter Mørk

Ømme rygge hører med til en god sommeroplevelse for fem udlændinge, der har valgt en aktiv sommerferie som jordbærplukkere hos Michelle og Henrik Nielsen på deres smukt beliggende hobbyejendom på Præstevej 3 i Boddum. De første jordbær er plukket. Bevares, der var ikke mange, men med det vejr, vi har lige nu, vil de modne bær vælte frem de kommende uger. - Det er jo sol og det lufter lidt, så det er ideelt jordbærvejr, siger Henrik Nielsen, der dog ikke rigtig huer DMI-prognoserne, som lover regn sidst på ugen. Foreløbig er der ankommet fem unge udlændinge for hjælpe med til, at få høsten i hus. De kommer fra Frankrig og Italien. Under opholdet i Thy bor plukkerne i telte, mens Michelle og Henrik Nielsen stiller køkken- og toiletfaciliteter til rådighed. Så det er en anderledes og hyggelig ferie, hvor der samtidig tjenes til lommepengene. Jordbærplukning foregår på akkord, og for de hurtige kan der godt tjenes en pæn skilling.