Hirtshals

Så er der Open By Night i Hirtshals

På fredag skal der handles igennem

Handelschef Jens Brændgaard og byens butikker ser frem til at byde hele Hirtshals til Open By Night på fredag.Arkivfoto: Bente Poder

Handelschef Jens Brændgaard og byens butikker ser frem til at byde hele Hirtshals til Open By Night på fredag.Arkivfoto: Bente Poder

HIRTSHALS:Open By Night i Hirtshals er en af årets største handelsaftener i byen, og det er på fredag, hele området indbydes til forretningernes byfest.

For skal handles, men også opleves.
- Det nye i år er, at vi har lavet en tipskupon, som alle kan udfylde og være med i lodtrækningen om præmier. Og så har vi lavet en sms-tjeneste, hvor man løbende får tilsendt oplysninger om, hvad der sker til Open By Night, fortæller Jens Brændgaard, handelschef i Hirtshals.
Hirtshals Handelsstandsforening har hevet en lang række gode kræfter ind, som skal være med til at gøre aftenen ekstra underholdende.
- Vi har aktiveret de lokale dansere. Der bliver blandt andet countrydans og amerikansk danseshow og zumba, siger Jens Brændgaard.
Han fremhæver, at tennisklubben og bordtennisklubben møder frem og giver mulighed for at prøve sportsgrenene på en lidt anden måde.
Byens handlende er generelt set fordelt sådan, at 50 procent er fra Hirtshals, 25 procent kommer fra omegnen og 25 procent er nordmænd.
- Sådan er handelsbilledet generelt, og der er ingen forskel, når vi holder Open By Night, fortæller handelschefen.
Aktiviteterne begynder kl. 16.30 og fortsætter indtil ud på aftenen. Men handles i butikkerne - det kan man hele dagen og indtil kl. 22.00

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.