Så er der saftig steg

Med jordskokker og krydderurter

Ingredienser: 1 kg culotte steg 1 stk porre, i små fine strimler. 1/2 kg jordskokker Krydderurter 1/2 kg små stegte kartofler (de skal koges først). Bearnaisesauce: 175 g smør 3 spsk vand evt. lidt fløde eller hvidvin 3 æggeblommer Lidt fint hakket løg Estragon evt. frisk Salt og hvid peber Bearnaiseessens skal der til; det er en lille ting men gør en stor foreskel. Det er lige som, når kvinder tager læbestift på. Sådan gør du: Smelt smørret med lidt løg i en lille gryde. Pisk æggeblommer og vand over svag varme, til det er skummende og tilsæt resten. Her skal man piske konstant. Herefter skal det smages til med bearnaiseessen. Culottestegen laves ved 90 grader i en ovn, til den er færdig. Prøv dig frem. Ved 90 grader vil den blive mere mør og saftig. Porre steges i lidt olie, til de tager farve og krøller. Jordskokker koges, til de er bløde, i fløde med smør. Herefter i en blender og smages til med salt, peber og citronsaft.Det hele anrettes på en varm tallerken, som man har lyst og fantasi til.