Så er der sommercabaret

Pedersen lukker af i Østervrå

Pedersens Sommercabaret slutter med frokost i Østervrå

Pedersens Sommercabaret slutter med frokost i Østervrå

ØSTERVRÅ:Det er nu absolut sidste udkald, hvis man ønsker billetter til den uigenkaldelige sidste forestilling med Pedersens Sommercabaret. Østervrå Kulturhus danner rammerne og Østervrå Kulturforening står bag, når der søndag den 20. august er frokostforestilling med Pedersens Sommercabaret. Siden 6. juli har Pedersens Sommercabaret kørt for fuld udblæsning, og har allerede tilbagelagt en pæn stor del af de planlagte ca. 30 forestillinger. Der er stadig fuld damp på sommercabaretten, som med denne 19. årgang også sætter endeligt punktum for en række af sjove og humoristiske sommerforestillinger. Meget apropos har dette års forestilling også fået titlen ”Sidste Omgang”, og ingen bør snyde sig selv for at opleve det muntre og musikalske trekløver bag forestillingen – kapelmester Ernest Petersen i godt selskab med de to rutinerede skuespillere Hanne Laursen og Jørgen Bing. Salget af billetter til den morsomme og musikalske forestilling er allerede begyndt, og der er indtil videre solgt pænt, men nu er det absolut sidste udkald, hvis man ønsker billetter til en dejlig kombineret søndagsfrokost med efterfølgende cabaret. ÅB