Ishockey

Så er det bekræftet: White Hawks snupper Pirates-målmand

Elite Nord Frederikshavn A/S har skrevet to-årig kontrakt med Tadeas Galansky

Arkivfoto: Torben Hansen

Arkivfoto: Torben Hansen

ISHOCKEY:Et vedholdende rygte i Isligaen er mandag morgen blevet bekræftet:

Frederikshavn White Hawks snupper målmanden fra guldvinderne Aalborg Pirates.

- Det er med stor glæde, at vi i Elite Nord Frederikshavn A/S kan offentliggøre, at vi har skrevet en to-årig kontrakt med Tadeas Galansky, lyder det i en pressemeddelelse.

Tadeas Galansky kom til Danmark i 2015 og har vundet pokaltitler med både Odense og Aalborg, og senest blev det altså til et dansk mesterskab med Aalborg Pirates.

- Vi har ofte set Galansky levere mirakler på stregen, og han var vel ene mand om at vinde pokaltitlen, da Odense rejste fra Frederikshavn i champagnerus for tre sæsoner siden, lyder det fra Elite Nord Frederikshavn.

Galansky er 25 år, og har været forbi USA og Finland, siden han forlod hjemlandet Tjekkiet i 2009.

- Vi tror, at vi har fundet den helt rigtige keeper til Frederikshavn White Hawks. En ung keeper der stadig er sulten efter succes, hedder det i pressemeddelelsen.

Tadeas Galansky og hans familie vil komme til Frederikshavn i august, og her får han trøje nummer 29.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst