Tyverier

Så er det blevet efterår i Ajstrup

} FERNISERING: Galleri Helco i Ajstrup har søndag fernisering på sin efterårsudstilling, der for første gang rummer værker af Jette Wistoft Noyes og Dorthe Rold og byder på et gensyn med værker af Kurt Nedergaard, Lena Olsen og Lene Palm Larsen. Jette Wistoft Noyes maler abstrakte landskaber, Dorthe Rold omformer skrot fra det nedrevne Nordkraft til skulpturer. Lene Palm har til denne udstilling malet en serie med naturalistiske landskaber fra Færøerne, hedder det fra galleriejer Steen Thomsen, der viser sin efterårsudstilling frem til 4. december. } UORDEN: To unge, en 21-årig kvinde fra Hadsund og en 26-årig mand fra Oue, tog allerede torsdag nat hul på weekendens "festligheder". Knap halv ét blev politiet kaldt til Downstairs på Torvet, fordi den 21-årige havde fået et slag i ansigtet af den 26-årige. Han blev sigtet for værtshusuorden, oplyser politiet, som bortviste begge fra stedet. } INDBRUD: Tyve slap torsdag i fuldt dagslys af sted med et B&O-fjernsyn og -stereoanlæg fra en villa på Nybrogaardsvej i Østergårde. Først havde de brudt et vindue op.