Så er det i dag det sker...

Hjørring byder velkommen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ali Babas karavane er klar til kulturnatten med både mavedanser og kamel. Karavanen slår sig ned i Christiansgave. Arkivfoto

HJØRRING:Musik, kultur, underholdning og handel. Hjørring byder på det hele i dag og i aften, hvor der er 1001 Kulturnat. Spørgsmålet for de mange hjørringensere og gæster fra oplandet er bare, hvad de skal vælge at opleve? Butikkerne byder på masser af specialtilbud og holder åbent til kl. 23. Desuden er der bl.a. kl. 16 paradeoptog med Ali Babas karavane fra Bispetorvet til Christiansgave, hvor der er oplevelser for de fire-ti årige fra om eftermiddagen til om aftenen. I Baptistkirken på Sct. Olai Plads er der åben kirke, og fra kl. 19.30 kan man opleve gospelkoret Concentus, og kl. 21 Hjørring Brass Band. Vendsyssel Musik- og Tambourkorps finder man på Bispetorvet kl. 18.30, og i Brinck Seidelinsgade er der fra kl. 18-22 high jumper og hoppeborg. I Brinck Seidelinsgade kan man hos Sparekassen Vendsyssel bl.a. opleve Marco Friis, pottemager fra Lønstrup fra kl. 18-22, og på City Scenen underholder Dansk Musikerforbund med Evergreen og Popshoppen fra kl. 18-24. På samme scene er der kl. 20 en forsmag på Hjørring Sommerspil, og i Dronningensgade på p-pladsen ved teatret er der fra kl. 22-23 planlagt en naturoplevelse og gåtur med naturvejleder Jørgen Stubgaard. Kl. 21.30 optræder De Spillemænd udenfor Føtex, og der er marathonåbent fra om morgenen på Historisk Arkiv, og fra kl. 18-22 vejleder Slægtshistorisk Forening. Et meget stort bogudsalg byder Hjørring Bibliotek på fra kl. 19-22 - man skal benytte bagindgangen - og i centrum ved Jernbanegade kan man møde Hjørring Soroptimistklubklub og Kristelig Fagbevægelse. P. Nørkjærs Plads er pladsen, hvor man finder bl.a. Hjørring Produktionsskoles Musikhold fra kl. 19.30, og Sct. Olai Plads er stedet, hvor de store musikbrag finder sted: Lasse & Mathilde kl. 19, Fatma Zidan & Oriental Mood kl. 20.30 og Outlandish kl. 22. I Skolegade 4 er der MGK afgangskoncerter fra kl. 19.15 og to timer frem, og på Springvandspladsen kan man fra kl. 18-22 opleve Hjørring Linedance, Hjørring Helsestudies showteam, KLM Square Dance og Yellow Rock Square Dance Club. I Stokbrogade møder man God TV, og Sysseltinget summer hele aftenen af dans og musik. På Vendelbopladsen tager Landbo Nord i mod med levende dyr fra kl. 18, og Kopenhagen Fur har en workshop fra kl. 17. Vendsyssel Historiske Museum summer hele dagen og aftenen af masser af hygge, musik og et utal af aktiviteter. Det samme gør kunstmuseet fra kl. 16, og i Østergade ved bankerne og bl.a. Fona er der alt fra mavedans til kunst at se på, mens der bydes på musik ved musikerforbundet og KFUM spejdernes Brass Band i Østergade ved Ungdomshuset fra kl. 18-23. Arrangementerne rundes af med fyrværkeri kl. 23.30. - Jeg håber, de handlende og alle hjørringensere og gæster udefra får en god dag. Der er lagt program med et gennemgående tema, og vi har mødt stor opbakning alle vegne.