EMNER

Så er det nu - eller bare smil

Forleden dag så jeg i dagspressen, at nu lysner det. I nogle brancher begynder ordrebøgerne at vokse. Og regeringen regner nu med færre arbejdsløse. Allerede i år. Så langt så godt.

Gennem adskillige år – ja, vel nærmest altid, har uddannelse været et nøglebegreb. Jeg husker en statsminister for ikke så lang tid siden, der sagde, at der var tre ting, der var afgørende for Danmarks fremtid: Uddannelse, uddannelse og uddannelse. Er vi så – alle inklusive – gode nok til at leve op til dette. Sagt på nudansk så har vi nok her et forbedringspotentiale. Erhvervslivet må definere uddannelsesbehov – men lige så vigtigt, hvorledes man ser dette behov løst. Er det traditionel undervisning, er det et mix mellem traditionel undervisning og læring på jobbet, er det læring via computeren (e-læring), er det 100 % læring på jobbet med tilsat instruktør i passende mængde, er det dagundervisning, aftenundervisning, - ja alternativerne er mange. Når uddannelsesbehov gøres op så tag afsæt i to ting. For det første de helt dagligdags behov og for det andet de behov der skal dækkes, for at vi overlever. Ofte er de sammenfaldende. En kæmpestor serviceorganisation iværksætter nu et kursusforløb i venlig og situationsbestemt kundebetjening. Et af hovedpunkterne er at lære at smile. Der forventes stigende kurver på kundetilfredshed og indtjening. Og den ubetinget bedste reklame for en virksomhed er tilfredse kunder. Det giver endnu flere kunder. Det er ganske enkelt. Ingen nye avancerede strategier tilsat sidste nye amerikanske marketingudtryk fra årets bog i ledelse. Bare smil..! Set i et lidt længere perspektiv dukker der selvfølgelig nye udfordringer op. Kan vi regne med at kunne sælge vore produkter om 5-10 år? Kan vi fortsat nøjes med vort nuværende marked for at overleve? Har vi kompetencer hos ledelse og medarbejdere til at klare fremtidens udfordringer? (Et selvoplevet citat: ”Hvis vi nu skal til at eksportere, skal vi så ikke lære engelsk..”) – Skal vi have udvidet vort produktsortiment? Kan vi klare alt dette alene? Eller skal vi søge samarbejdspartnere? Uanset om det er det ene eller det andet udgangspunkt, så kan der vælges i hvert fald to modeller: Vi gør det selv – eller vi gør sammen med nogen udefra.. Vi inviterer nogen ind i virksomheden til sammen med os at være med til at bringe netop vores virksomhed videre. Læg mærke til at der står ”sammen med os” og ikke ”for os.” Det kan næppe afvises, at mange uddannelsesopgaver og udviklingsopgaver ikke har indeholdt et tilstrækkeligt element af fællesskab mellem f.eks. virksomhed og uddannelsesinstitution. Fremtiden er til en ny platform for samarbejde. Et langt højere grad af samarbejde hvor grænserne mellem ”modtagere” og ”giver” udviskes, og der indgås fælles aftaler om roller, midler og mål. De eksterne deltagere integreres i processen på en ny måde. Opfattes måske ligefrem til sidst som en del af virksomheden, og inviteres sågar med til personalefesterne..! Naturligvis er der fortsat behov for god gedigen undervisning. På Aalborg Handelsskole underviser vi hvert år rigtig mange i computerens, de udenlandske sprogs, økonomiens, salgets, samarbejdets, ledelsens og iværksætterens udfordringer. Det gør vi i et godt samarbejde med såvel virksomheder som enkeltpersoner. Samtidig er vi meget opmærksomme på at etablere tætte relationer til vore kunder. Ikke mindst for at sikre, at det indlærte nu også anvendes til glæde og udbytte for alle. Og vi indgår i stadig flere sammenhænge i samarbejdsmodeller som beskrevet, altså hvor vi indgår i et klart defineret samarbejde med virksomheden med beskrevne roller, midler og mål. Her er vores rolle ikke alene som instruktør – men også som sparringspartner. Det fungerer faktisk.. Så krydrer vi det forhåbentlig spirende økonomiske forår med en tilpas og tilpasset uddannelse i nutid og fremtid, ja, så kommer smilet helt af sig selv..!