Så er det sjovtime

Lars Hjortshøj har sat kursen mod landets store scener med et show, der i virkeligheden først og fremmest skal underholde, for grinet er nemlig som narkotika for komikeren

På et københavnsk verdensklassehotel i en sidegade til Istedgade sidder Lars Hjortshøj i dunkel belysning og godt selskab. Om få timer står han alene i spotlyset på en scene i Glassalen i Tivoli og underholder hundredvis af mennesker, der alle sammen har betalt en god slat penge for billetten. - Og for de flestes vedkommende nok også en barnepigehyre, tilføjer han og uddyber inden første showaften på en højt profileret turne: - For forældre er det jo et logistisk helvede at slippe af sted hjemmefra, så det skal sgu være godt. Da ikke mindst når jeg er i Frederikshavn, Aars og Aalborg, pointerer Hjortshøj og nægter at kalde sig selv for ”kunstner”. - Jeg er håndværker! Rent faktisk ligner manden over for mig nu mest af alt en stor glad dreng. Men bag facaden lurer uroen. - En blanding af nervøsitet og en barnlig begejstring over at skulle på landevejen igen. Det er altså ikke sådan, at jeg sidder her og tænker: Nu kan de bare komme an – at det hele bare kører. Faktum er, at nu har jeg siddet og nørdet med de her tekster så længe, at de skal fyres af. Jeg kan godt lide det ensomme arbejde, men jeg holder mest af alt af at optræde. Lars Hjortshøj vedkender, at et prædikat som ”mikrofonliderlig” - udtalt af dramalæreren på hans efterskole - ikke er helt ved siden af. Den gode oplevelse De næste par måneder får han lysten styret på landets store scener. - Mit fokus her og nu er at give publikum en god oplevelse. Du kan godt sige, at jeg på en måde vender tilbage til mine rødder, selvom jeg nu aldrig har sluppet stand up komikken helt på noget tidspunkt i de seneste tyve år, hvor min tid primært er brugt til radio- og tv-optrædener samt spille- og reklamefilm. Men indrømmet, jeg har forsømt stand up, så det vil jeg råde bod på nu, siger Hjortshøj, der har oplevet alle sine andre job gennem årene som ”bivirkninger” af stand up tiden. - Og det gik op for mig, at jeg skulle den vej igen, da jeg kvittede TV 2 Radio og rejste til Indien med min familie. Vi pillede børnene ud af skolen, og jeg havde ikke nogen aftaler om noget som helst at vende hjem til. Lysten til stand up dukkede for alvor op, mens jeg i timevis spejdede ud over havet ved Goa. Det var nemlig i Indien, Hjortshøj sad og blev så gruelig træt af facader, overfladiskhed og den evindelige jagt på lykke, som moderne mennesker på vore breddegrader bruger deres tid og energi på. - Min egen generation er røvforkælede. Vi er mestre i at rage til os og gider ikke engang betale et fagforeningskontingent, for vi har jo nærmest kunnet gå på vandet. Når man så runder de 40, sidder man der og funderer over, om man er blevet lykkeligere af al den materielle rigdom. Og jeg har ikke været en skid bedre selv, for jeg har arbejdet fuldstændigt uregerligt i tyve år uden at stoppe op og tænke et eneste sekund. Det har bare været fuld fart ud over stepperne, når folk ringede og fristede og smigrede mig med nye arbejdsmuligheder. Men nu skal det være anderledes. Det giver mig en kolossal glæde at optræde på mine helt egne præmisser. Jeg vil finde tilbage til, hvorfor det her var sjovt. Jeg vil skrælle al den unødvendige støj af tilværelsen og gøre op med den her såkaldte ”medievirkelighed”, som vi i min branche ofte bilder os selv ind, at vi lever i. Jeg vil kort og godt bare gerne have lov til at stille mig op og fortælle nogle jokes igen. Og jeg påtager mig gerne rollen som en moderne nar, eller gøgler om du vil, for man skal passe på ikke at gøre tingene for akademiske. Og Lars Hjortshøj er parat til at gå langt for at få et grin frem. - For grinet fra mit publikum er i bund og grund som narko for mig. Så langt at du ligefrem joker med din afdøde mormor? - Vi savner alle min mormor i min familie! Men ja, jeg joker med hende, for jeg kan og vil ikke lade mig diktere af tabuer og alt det, vi ikke ønsker at tale om. Selvfølgelig gør jeg mig mine overvejelser om, hvor langt jeg kan gå, men i det her show er det først og fremmest mine helt egne fejl og mangler, der bliver udstillet. Heraf titlen ”Lars Hjortshøj – I virkeligheden ”. Det perfekte interesserer mig ikke rigtigt. Vi har efterhånden skabt et samfund, hvor man pertentligt forsøger at fjerne enhver mulighed for fejl. Men livet er fuld af fejl. Denne tomme onani udi i bestræbelsen på det perfekte liv er ødelæggende for mennesket. - Vi bliver allerhøjest tilfredse i et kort øjeblik. Uden fejl opstår der intet nyt. I mine radioprogrammer har jeg altid forsøgt at skabe miljøer, hvor det var o.k. at lave fejl, fastslår Lars Hjortshøj. Han fremmaner tv-serien Klovn som et ”udstillingsvindue” for fejl, om end de let genkendelige figurer også har været med til at sammenblande virkelighed med fiktion. Alle har skyggesider - Vi indeholder alle nogle skyggesider. Det er dem, Klovn udstiller. Det er ikke noget tilfælde, at det er den pæne figur, Lars Hjortshøj, der forsøger at voldtage en svensk pige i et af afsnittene. Det ville have været forudsigeligt, hvis nu det var Casper, mener Hjortshøj, der i virkeligheden er en ganske pæn mand med stationcar til familien og adresse nord for København. At han også deltager i skole-hjem-samtaler og er aktiv i det lokale foreningsliv, fuldender blot billedet af en mand som så mange andre i det postmoderne samfund. - Men jeg reagerer, når tingene bliver for magelige. Jeg er pissetræt af mænd på min egen alder, der tilbagelænet sidder og kloger sig om alt mellem himmel og jord. Om det er kvaliteten af olivenolie eller krigen i Irak spiller ingen rolle, for de ved noget om alt. Og jeg er selv på holdet indimellem. Kendsgerningen er bare, at vi ikke er en skid klogere end andre, men vi har en alder, hvor vi føler os bedrevidende. Attituden er den, at der simpelthen ikke er noget som helst, der kan overraske os, for vi har set og hørt alt. Men jeg er nu alligevel vokset op med for megen jysk muld i røven til at hoppe med på alt muligt fritsvævende. Jeg er opdraget til at have en vis ærbødighed for andre mennesker. Lars Hjortshøj blev født i Hinnerup nær Århus og flyttede til Dall Villaby nogle solide stenkast fra Aalborg centrum - hvor hans forældre byggede hus på en bar mark omkring 1970, da faderen fik arbejde på det nye psykiatriske hospital. - Vi boede nær motorvejen. Og jeg kan huske de bilfrie søndage, selvom jeg bare var 4-5 år gammel, siger Hjortshøj, der rykkede med familien til Fyn inden skolealderen. - Og så landede jeg i Århus efter at have været på efterskole i Vivild, hvor min store datter i øvrigt er meldt ind om et par år. På efterskolen ankom jeg med en fodbold under armen, men fik hurtigt øjnene op for andre sider af tilværelsen. Jeg stortrivedes i en verden, hvor der var højt til loftet, og det handlede om frie tanker. Danmarksmester i stand-up Efter 9. og 10. klasse på efterskolen fløj Hjortshøj i 1984 over Atlanten mod et udvekslingsstudenterophold i USA. Det var her, den unge mand fra Hinnerup tabte sit hjerte til begrebet: Stand up Comedy. Et ”håndværk”, som han siden blev kåret til Danmarksmester i. Året var da 1992. Nogle måneder efter at han havde sluppet Nordisk Sprog og Litteratur studierne på Aarhus Universitet. Det var dengang, han troede, han skulle være gymnasielærer. - Men jeg vil så nødigt spilde andre menneskers tid, så jeg sadlede om. Jeg er ud af en solid socialdemokratisk slægt i Århus. En klassisk arbejderfamilie! Min farfar arbejdede på DSB’s centralværksted. Jeg har et billede fra min fars konfirmation, hvor han står mellem sin far og mor med et billede af Stauning bagved. Der var juletræsbal i fagforeningen og den slags. Det med at være et arbejdsomt og anstændigt menneske ligger således dybt forankret i mig. Jeg er ikke vokset op i et kunstnermiljø med en sølvske i røven. Jeg er vokset op i en tung, jysk familie, hvor man ikke skulle gøre for meget væsen af sig selv. Man skulle helst lægge låg på alt og feje tingene ind under gulvtæppet. Desto større var fortørnelsen, da Lars Hjortshøj så småt begyndte sin løbebane i det århusianske undergrundsmiljø. Efter tiden i Vivild og USA var han som 17-årig flyttet i lejlighed i Århus, mens han passede studierne på det agtværdige Marselisborg Gymnasium. Dengang i firserne fyldte musikken mere end noget andet i smilets by. Gnags, TV2, Anne Linnet og mange andre førte an på byens scener. - Vi andre sad ude i kollektiverne med vores uddannelsespenge og krydsede de koncerter af, vi havde råd til at høre på Motown og Vestergade 58. Og når jeg spurgte om tid til at lave stand up på cafeerne, så rystede indehaverne overbærende på hovedet. Men så var det Jacob Haugaard, Erling Erlang, De Nattergale og andre med komisk vanvidstalent spirede i landskabet. Århus fik impro-teatergrupper som Café Kølbert, der dukkede op og gjorde byen usikker på den fede måde med deres gakkede serveringsteater. - Byen kogte, og jeg ville være med, hvor det skete. Desværre kunne jeg ikke rigtigt noget. Jeg kunne hverken spille, synge eller danse. På gymnasiet blev jeg ham, der gik på scenen mellem numrene. På den måde fedtede jeg mig ind til et publikum. Stand up som genre var endnu ikke et kendt begreb i Danmark, men Hjortshøj havde fået sin åbenbaring og insisterede. - Det handler om en mand, en mikrofon og en idé. Så enkelt er det i bund og grund, Men det var sgu op ad bakke i lange tid herhjemme, for vi var oppe mod tidsånden. Ændringen kom for alvor, da Hjortshøj og hans klassekammerat fra Marselisborg, Bob Anders, stod på den intime Cafe Jorden henne på Pustervig Torv i Århus og fyrede jokes af. Og samme sted har han netop i al hemmelighed testet sine jokes til det nye show. - Det var en kanon oplevelse atter at stå så tæt på folk en helt almindelig hverdagsaften, siger Hjortshøj og taler om nerven i stand up. - Og den kan jeg sagtens finde, selvom jeg i de næste par måneder befinder mig i store rum, hvor folk på bagerste række også skal have en nærværende oplevelse med hjem. Prisen for denne nerve og for i det hele taget at befinde sig i Hjortshøjs sko er indimellem den, at han støder folk væk. Fokuseret - Op mod shows som de kommende, eller hvis nu jeg skal stå foran 600 malermestre på Nyborg Strand, er jeg enormt fokuseret på opgaven. Så lukker jeg af til mine omgivelser. Det kan være hårdt for min familie og venner, men det er nødvendigt for, at jeg kan sætte mig selv i spil og i dette tilfælde udlevere egne fejl – som nu bøjlen på tænderne, håret, der falder af og megen anden dårligdom, siger Lars Hjortshøj og griner uden at vise tænderne i overmunden. Efter stilheden følger alvoren. - Jeg er ikke på nogen speciel mission. Jeg skal hverken frelse verden eller prædike moral. Jeg skal ikke fortælle andre mennesker, hvordan de skal leve deres liv. Jeg er først og fremmest interesseret i grinet. Hvis jeg kan få folk til at grine af sig selv, så er mit mål nået. Og hvis publikum kan gå fra showet og genkende og erkende egne fejl, er meget mere nået, siger Hjortshøj, som dog ikke vil have det fjerneste imod, hvis solide grin under og efter showet kan erstatte nogle dyrt betalte psykologtimer blandt folk med hang til tungsind. - Men stand up er og bliver nu alligevel holdningsbaseret. Det må ikke bare være tomme vittigheder, men regulær politisk stand up er der kolleger, der laver betydeligt bedre end jeg, erkender Lars Hjortshøj, der netop er blevet kritiseret for at få andre til at skrive nogle af hans jokes. Men det er Hjortshøj sådan set ikke bleg for at stå ved. Altså at han gennem sit virke som komiker har lænet sig op ad mennesker, han har regnet som større talenter end ham selv. - Kun på den måde kunne og kan jeg blive bedre. Især årene i Århus sparkede til selvtilliden. Vi havde en naiv tro på egne evner. Jeg flyttede til København, da rygklapperiet i Århus blev for voldsomt. Jeg måtte videre, som jeg må det i dag, hvor jeg har lært mine egne begrænsninger at kende. Jeg må hele tiden passe på ikke at falde i den krukkede gryde. Også her hjælper min jydemoral mig, siger komikeren, klummeskribenten med mere, inden han forsvinder ud i gårdhavens kølighed for at ryge sig en smøg, der er mindst ligeså politisk ukorrekt som hans stærkt omdiskuterede værtsrolle i quiz-programmet ”Sandhedens Time”. Lars Hjortshøjs egen sandhedstime venter lige om hjørnet.{

Breaking
Kæmpe politiaktion i Aalborg Øst
Luk