Så er det tid til power walk

Gymnastikforeningen tager hul på sæsonen med power walk. ARKIVFOTO: LARS PAULI
Hobro 12. august 2007 06:00

{ HOBRO: Traditionen tro starter Hobro Gymnastikforening sæsonen allerede i uge 34. Det sker med power walk tirsdag 21. august kl. 17.30 fra Søndre Skole i Hobro. Power walk er blevet populært gennem de år foreningen har tilbudt denne motionsform, som foregår i den fri natur under kyndig vejledning af Morten Jensen. Power walk får pulsen op samtidig med at man kan nyde naturen og få en masse frisk luft. Gymnastikforeningen er ved at lægge sidste hånd på den kommende sæsons program, der bliver omdelt i uge 35. Desværre er foreningen blevet ramt af nogle sidste øjebliks afbud, så man efterlyser en instruktør til motionsholdet for overvægtige og en medinstruktør til spring for 9-12 årige.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...