BRØNDERSLEV:13-årige Anne Albøge Olesen fra Ø. Brønderslev kan nu invitere familien med på ferie.
Hun blev nemlig den heldige vinder af konkurrencen, som Brønderslev Handel udskrev i forbindelse med Open By Night, der havde gangstere som tema.
Anne havde afleveret en stemmeseddel på den butik, som hun mente havde gjort mest ud af gangstertemaet.
Blandt deltagerne i konkurrencen blev der trukket lod om et rejsegavekort på 5.000 kroner. Og Anne blev altså vinder.
Hun troede knap sine egne ører, da handelschef Michael Astorp ringede med den glade besked. Men den var god nok, og i den forgangne uge fik hun overrakt gavekortet.
Hvor turen skal gå hen er endnu ikke afgjort. Men Anne er allerede i gang med at undersøge mulighederne for badeferie og slotsferie i både ind- og udland.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.