Så er friskole halvvejs i graven
Der skulle træffes en formel afgørelse om lukning af Vrensted og Omegns Friskole, men på grund af manglende fremmøde, skal der holdes endnu et møde.
VRENSTED: Det lykkedes ikke at lukke Vrensted og Omegns Friskole formelt, da friskolen havde indkaldt til ekstraordinær generalforsamling onsdag aften.- Lukningen blev ikke endeligt vedtaget, da der ikke mødte folk nok frem i forhold til vedtægterne. Derfor skal vi holde endnu en ekstraordinær generalforsamling om en god måneds tid, fortæller friskolens formand, Michael Mejlholm. En enig bestyrelse besluttede tidligere på måneden at indstille friskolen lukket, da man ser ud til at få så få elever fra næste skoleår, at man ikke ville kunne få statstilskud. Der går i øjeblikket 23 elever på skolen, og de ventes især at fortsætte efter sommerferien på Løkken Centralskole eller Tolstrup-Stenum Friskole.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.