Så er klitten i Gl. Skagen hel igen

Den høje yderste klit ud mod stranden ved Gl. Skagen er nu atter hel, og arbejdet med at opføre tre huse bag den er i fuld gang.

Den høje klit er gen­skabt, og ar­bej­det med at byg­ge hu­se­ne bag den er i fuld gang. FOTO: PETER BRO­EN

Den høje klit er gen­skabt, og ar­bej­det med at byg­ge hu­se­ne bag den er i fuld gang. FOTO: PETER BRO­EN

Klitrækken i Gl. Skagen blev sidst på året 2006 til samtaleemne over hele landet, fordi der pludselig manglede et 25-30 meter langt stykke af den. Det vakte harme hos både beboere i Gl. Skagen og hos mange landet over, fordi det viste sig, at den høje klit var fjernet ud for et areal, hvor der var givet tilladelse til at opføre tre huse - huse, som alle havde en kraftig formodning om alene skal bruges som fritidshuse, og fordi kommunen ikke havde givet tilladelse til det. Selv om den høje klit ikke er klitfredet, skal kommunen alligevel give tilladelse til terrænreguleringer. Først Skagen og siden Frederikshavn Kommune forlangte da også klitten genskabt. - Det er sket nu, og klitten har præcis den højde, som den oprindelige klit have, fortæller arkitekt Alfred Hansen, som har tegnet de tre huse og som er projektleder på opførelsen af dem. - Den retablerede klit har den højde, den skal have, og den er blevet godkendt af Frederikshavn Kommune. - Vi mangler endnu at beplante den med marehalm, og det sker først, når byggeriet er helt afsluttet. Inden da sikres den nye klit mod sandfygning ved, at der lægges granris på, siger Alfred Hansen. De tre huse skal være færdige, så de kan tages i brug til sommer. Uanset klitten bliver der i øvrigt en ganske udmærket havudsigt fra tagetagen på de tre nye huse, fortæller Alfred Hansen. Husene bygges efter bestemmelserne i den gældende lokalplan. Det vil sige, at de bliver i halvandet plan, og på grund af beliggenheden, har man valgt at placere opholdsrum i tagetagen. Husene bliver fra 160 til 220 kvadratmeter, og det ene af dem får fuld kælder. Det er dét, der ligger nærmest klitten. Netop nu er klitten på en del af strækningen i øvrigt skåret halvt igennem på langs. Det er dog kun midlertidigt, forsikrer Alfred Hansen. Det er gjort for at der kan være plads til bygningsarbejderne. Senere genskabes klitten i den bredde, der passer til højden, siger Alfred Hansen.