Så er OL-pladsen i hus

De danske kvinder tog med sejren over Tunesien et sikkert og vigtigt spadestik i bestræbelserne på at komme til OL i London. Faktisk kan Jan Pytlick og spillerne godt begynde glæde sig til åbningsceremonien, for der er ingen chancer for at de ikke vinder over Den Dominikanske Republik. Stærkest i den danske sejr stod målvogter Karin Mortensen og ikke mindst den tekniske dygtige Ann Grethe Nørgaard som fint samarbejde gang på gang tog pynten af de tunesiske afslutninger og dernæst omsatte det til contra scoringer. Som anden halvleg blev spillet virkede de tunesiske spillere slidte mens de danske spillere bare tromlede videre og det 5:1 forsvar som i første halvleg havde voldt danskerne en del problemer blev nu løst med rytmisk spil og ikke mindst en masse indspil i rummet bag de tunetiske backs. På den måde fik dedanske piger ikke alene lavet mål, men hvad måske vigtigere var, også stoppet tunesernes kontrafase som havde skabt den spinkle pauseføringen. Af en eller anden underlig grund valgte Jan Pytlick midt i anden halvleg at skifte en række spillere ind, og det må udelukkende have være for at give dem følelsen af at være med i, for der venter ikke nogen svær opgave i morgen i forhold til fordeling af ressourcer. Det resulterede øjeblikkelig i at spillet ikke hang sammen og forsvaret så pludselig rigtig skidt ud. Tuneserne kom rigtigt tæt på, men det holdt til sidst og glæden kunne få frit løb. Og så til spørgsmålet. Jeg undrer mig selvsagt over dispositionerne mod slutningen af halvlegen, men ikke mindst over, at når man vælger at udtage Rikke Skov og Katrine Fruelund, så burde det i min optik være for at de skal spille sammen med Trine Troelsen, og ikke i stedet for.