Så er teltene klar

Frivillige fik brug for armkræfterne

Der er brug for armkræfterne, når teltet skal rejses. ?Foto: Bente Poder <i>Bente Poder</i>

Der er brug for armkræfterne, når teltet skal rejses. ?Foto: Bente Poder Bente Poder

Galleri - Tryk og se alle billederne.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

HJALLERUP:Der arbejdes på højtryk for at gøre klar til Hjallerup Marked.Det store restaurationstelt var lejet ud til Aalborg Frejas 100-års jubilæum, så det kunne først hentes sent søndag aften. Men allerede mandag morgen klokken 8 gik 100 frivillige i gang med teltet. - Vejret er fint, og det skal udnyttes, er holdningen hos folkene, fortæller markedets formand, Dennis Kvesel, der fortæller, at omkring 100 frivillige var i sving med at rejse det ca. 1600 kvadratmeter store telt, der har fire master. - Det er helt fantastisk, at så mange møder ind 2. pinsedag, siger han. Der blev banket pløkker i, og sejldugene blev trukket til tops, og der blev lagt dansegulv ud samt stillet borde og bænke op. En familie på fem fra Løgstør har meldt sig under fanerne som frivillige. - Vi har i 10 år camperet på campingpladsen. Men i år vil vi gerne være med, hvor det sker, fortæller Bjarne Laursen og Tina Mortensen. Bjarne Laursen har i mange år været kræmmer, men har nu et 8-16-job. - Men den stemning, der er på Hjallerup Marked, vil vi gerne opleve som frivillige. Derfor tilbød vi vores hjælp. - Det er spændende at se noget blive bygget op, siger de. De holder ferie fra onsdag, for at kunne være på markedet hele dagen. 2. pinsedag var de med til at rejse det store telt. Og i dag får de så de nye arbejds-opgaver.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.