EMNER

Så er vi klar til den juletravle december-tid

Der er lys i alle lamper og juletræer i Frederikshavn - for vintersolhverv er indvarslet

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Lille Katrine havde svært ved at holde sig vågen, men vovede det ene øje, da NORDJYSKEs fotograf havde hende i fokus

FREDERIKSHAVN:Hvor mange tusinde pærer, der blev tændt i Frederikshavn i går er der næppe tal på. Men det er mange. For vintersolhverv har meldt sin ankomst og julebelysningen er et godt varsel på at mørketiden skal brydes med lys - i massevis. Det var traditionen tro julemanden, der sørgede for at det store juletræ på Rådhuspladsen - hentet fra venskabsbyen Larvik - blev tændt og med hjælp fra en kæmpemæssig stjernekaster - og formentligt en fingerfærdig troldmand i træets bund, der kunne forene to stik, blussede det smukke træ pludseligt efter endt nedtælling - i øvrigt ad to omgange, for stjernekasteren ville ikke tændes så hurtigt, som julemanden forventede det. Børn og voksne i tusindtal var samlet for at overvære juletræstændingen og efter det fyldtes den aften-åbne by af mange indkøbsglade mennesker, som så småt begyndte at købe ind til den store pakkefest 24. december. Der var musik i rå mængder - blæsertoner hentet fra vores egen Tordenskiolds Garden og fra nisseorkesteret fra Sæby. Der blev spillet op af Nikolajs Kapel - og af duoen Kun2, der holdt til henholdsvis ved Cafe Stæhr og ved Den danske Bank. Og så var der ellers budt op til indkøbsfest. Juletræet er, som traditionen byder, et træ, skænket af Frederikshavns venskabsby Larvik. Og repræsentanter fra den norske kommune havde blot et juleønske med sig til Frederikshavn. - En ny færgeforbindelse mellem dem og os.