Så går den vilde morjagt

"Karla og Jonas"

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Karla og Jonas møder mange spændende mennesker på jagten på den rigtige Nanna Nielsen i Århus.

Så er der igen kommet en hyggelig film for de mindre piger om den søde og handlekraftige pige Karla. Første gang vi mødte Karla er tre år siden i filmen "Karlas kabale". Her var Karlas forældre nyskilte og Karlas far mildt sagt belastende i alle sine omsorgssvigt og andre svigt. Det var en god, kærlig og også farlig film med kant. Sidste år så vi "Karla og Katrine", og med den film skete der et markant dyk nedad i målgruppe. Det var en film for førskolepiger. Nu er vi så fremme ved "Karla og Jonas", og vores hovedpersoner er blevet 13 år, og hormonerne sprøjter ud overalt. Den første forelskelse spirer for alvor. Den første forelskelse er Jonas. Ham mødte vi i sidste film, hvor han til sidst gav Karla et flygtigt kys. Det har hun aldrig glemt. Nu opsøger hun den forældreløse Jonas, der bor på et børnehjem i nærheden. Og her konstaterer de to, at på et område er de ganske forskellige: Jonas ville elske at have en mor. Karla er træt af sin! En mor der glemmer at anerkende, at Karla er blevet en stor pige. En mor der blander sig i alt. En mor der vil bestemme. Alt det ønsker Jonas sig så inderligt. Derfor går så den vilde jagt på at finde Jonas' biologiske mor. Først prøver de "Sporløs" på DR, men bliver afvist. Så tager de tingene i egen hånd, drager til Århus, og stemmer dørklokker hos alle, der hedder Nanna Nielsen - navnet på Jonas' mor. De er lige ved at opgive, men så.... Ja, vi ved jo, hvordan det ender. Og lige her er vi ved filmens svageste side: Dens forudsigelighed. Dens pænhed. Og de overfladiske konflikter. Man savner konfliker med substans, når man ved hvor tæt på, man turde gå i første film om Karla. Filmens stærkeste side er spillet mellem mor og datter. Ellen Hillingsø er mor Rikke, mens Karla spilles formidabelt af Elena Arndt-Jensen. Karla er en typisk pubertær møgunge: Hun er urimelig, hun er egoistisk, hun er opfarende. Hun er præcis, som vi kan genkende 13-årige piger - alle os der har haft fornøjelsen af at være forældre til sådanne belastende dele af en familie. Men hun er også handlekraftig, charmerende, modig og på alle måder en superdejlig lille Trunte. Det samme gælder mor Rikke: Hun er kontrollerende, hun nægter at anerkende, at barnet er blevet større, hun er for-meget-mor. Men er også omsorgsfuld, altid til stede og utrolig solidarisk med sin datter. Begge de to kvindeskikkelser er skildret flot og nuanceret. Vi får både de gode og de dårlige sider frem. Det vises uden stillingtagen. Man konstaterer bare, at sådan er de. Men det er også et par skikkelser, der er skildret med stor kærlighed. Og styrke. Sammenstødene mellem disse to er realistiske og troværdige. Det er her, vi finder legitimiteten til overhovedet at lave denne film. Det er her, filmen lever. Når mor og datter slås. Billederne er flotte og sommerlige. Tempoet er pænt, men til den sløve side. Humoren er til stede, men får aldrig overtaget. Og tilbage er så: Hvem er målgruppen. Lad det være sagt tydeligt: Dette er ikke en drengefilm. Raske drenge gider ikke al denne førpubertære forelskelse. De vil have action. Men for piger mellem seks og 11 år er det en herlig film. Og det er da i grunden utroligt modigt, at man tør lave en film med så smal en målgruppe. Det tør vi godt kippe med hatten for. Max Melgaard max.melgaard@nordjyske.dk "Karla og Jonas" Instr: Charlotte Sachs Bostrup Manus: Iben Gylling efter bog af Renée Toft Simonsen 1 time og 23 minutter, tilladt for alle Danmarkspremiere.