Cykelsport

Så går det løs i Thisted

Post Danmark Rundt præger Thisted i dag.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Løbsdirektør Jesper Worre og turistchef Betty Boesen gav hinanden en hjertelig velkomst. Foto: Klaus Madsen

Thisted Havn er i dag festklædt, for lige nu har byen taget imod cykelryttere og officials til dette års Post Danmark Rundt, der starter kl. 12.30. Borgmester Erik Hove Olesen har netop sagt velkommen til Thisted, og han glæder sig over, at der er mødt så mange frem for at tage imod rytterne på havnen. Siden klokken 9.30 har der været underholdning på Havnetorvet ud for Salto, hvor Musik-Karavnen har varmet op med Jazz. På den store scene på havnen, hvor rytterne lige nu før start bliver præsenteret og indskrevet til løbet, underholdt Jan Nielsen fra Stjerne for en aften. Rytterne bliver præsenteret af Hans Otto Bisgaard og Peter Piil fra Danmarks Radio. Borgmester Erik Hove Olesen sluttede under stor bifald fra både deltagere og tilskuere sin tale med ordene: Og så håber jeg, at vi ikke hører en skid til doping under dette løb, og samtidig udtrykte han håb om, at starten på dette års Post Danmark Rundt blev en ny start for dansk cykelsport.