Danmark

Så galt kan det gå til julefrokosten

Firmajulefrokosten kan ende med en tur på skadestuen

Julefrokosten kan være festlig, men nogle gange ender det med skader. Modelfoto: Colourbox
Julefrokosten kan være festlig, men nogle gange ender det med skader. Modelfoto: Colourbox

DANMARK: Sæsonen for firmajulefrokoster er startet, og medarbejderne har kastet sig over frikadeller, flæskesteg og snaps, inden de styrter ud på dansegulvet og giver den gas til ”Last Christmas” og ”Søren Banjomus”.

Mens nogle lystne kolleger måske sniger sig ind i kopirummet og...

Det kan være festligt, men nogle gange ender det galt.

Og hvordan er man så stillet, hvis man kommer til skade under julefrokosten?

Det korte svar er, at du er dækket, som var du på arbejde, oplyser forsikringsselskaberne.

Dette er vigtig viden, da hver femte har fravalgt den private ulykkesforsikring. Det viser en analyse, som TNS Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring og Nykredit Forsikring.

- Hvert år ser vi desværre skader fra firmafester, hvor især dansegulvet og trapper kan være hårde mod festdeltagerne. Under selve arrangementet er man dækket præcis, som hvis man var på arbejde. Det betyder også, at arbejdsgiverens forsikring ikke dækker, hvis man eksempelvis vælger at tage i byen med gode kolleger, når det officielle arrangement er slut, siger Kim Rud-Petersen, koncerndirektør Nordic i Gjensidige Forsikring.

Når dansen ender med skader

Der har været en del forvirring om, hvilken forsikring der dækker, hvis man kommer til skade til eksempelvis en julefrokost.

Og når så mange fravælger ulykkesforsikringen, er det vigtigt at vide, hvordan man er stillet, hvis man skulle komme til skade.

De hyppigste skader, som Gjensidige Forsikring ser i forbindelse med firmafester, er opstået på dansegulvet og ved fald på eksempelvis trapper.

- Når man deltager i julefrokosten på arbejdet, er man dækket, som var man på arbejde. Det betyder, at ulykker og skader, som opstår som følge af ”naturlige hændelser”, er dækket. Firmaets forsikring dækker derimod ikke ting, som ikke er en del af det officielle program til festen. Det kan for eksempel være dans på bordet, vild leg og slåskampe, siger Kim Rud-Petersen.

Fakta om forsikringen

- Arbejdspladsens forsikring dækker fra arrangements officielle start til slut.

- Transport til og fra firmajulefrokosten er kun dækket, hvis transport er arrangeret af arbejdspladsen.

- Tager du i byen med kolleger efter julefrokosten, dækker firmaets forsikring ikke.

- Hvis du tager i byen med kolleger, er det din ulykkesforsikring, der skal dække eventuelle skader.

- Vild leg og kådhed dækkes ikke af firmaets forsikring.pw

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden