Så gode venner var vi REGNEARK: NORDJYSKEs anmeldere og ¿danskerne¿ enes om årets danske film

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

¿Daisy Diamond¿ er trods sine fem stjerner bundvenderen på årsopgørelsen med sine 2337 solgte billetter. STILL

Det er ikke nogen stor overraskelse, at danskerne gerne vil se danske film - de har de altid villet. Danske film er de stærkeste konkurrenter til de store amerikanske, og den position bliver stærkere år for år - for tiden. Det viser opgørelserne over billetsalget: Der er i Danmark i 2007 solgt 130.000 billetter i gennemsnit til hver dansk film, mens de amerikanske kun solgte gennemsnitlig 64.000 billetter i Danmark. Tallene viser også, at 2007 har været et godt år for dansk film - salget når over de 3 mio. solgte billetter, og det giver en national markedsandel på godt 27 pct, oplyser Filminstituttet. - Dermed ligger Danmark endnu en gang i den europæiske superliga. Kun i Frankrig sælger de nationale film endnu mere i forhold til de amerikanske, nemlig i 2007 37 pct. af det samlede antal billetter. Vores 27 pct. danske film er også en fremgang i forhold til 2006, hvor andelen var på 25 pct. Så en af Europas mindste nationer holder altså således fortsat fanen højt i konkurrencen med Hollywood, siger administrerende direktør i Filminstituttet, Henrik Bo Nielsen. Hvis man lige kører billettallene for årets danske film gennem et regneark, kan man få en masse informationer, der måske ikke er helt uventede, men til gengæld heller ikke synlige før regnearket - se selv skemaet ved siden af. Det er en af de virkelig folkelige film, ¿Anja & Viktor ¿ brændende kærlighed¿, der topper med 347.000 billetter. Også toeren på listen, Erik Clausens ¿Ledsaget udgang¿, ligger i den traditionelt folkekære ende - og det samme gør ¿Guldhornene¿, der også henvender sig bredt som både komedie og familiefilm. Filminstituttet glæder sig særligt over, at Ole Bornedals ¿Kærlighed på film¿ har fået så flot en placering - fjerdepladsen - sammen med ¿Kunsten at græde i kor¿ på femtepladsen, fordi det i instituttets øjne er to ¿nyskabende film¿, men altså ikke af den grund har skræmt danskerne væk. Man bør dog lægge mærke til, at tre af top-filmene, nemlig disse to og ¿Ledsaget udgang¿ alle er med i Biografklub Danmarks tilbudspakke og altså sælges i abonnement og til halv pris. Så måske vil ¿danskerne¿ også bare gerne i biffen til rimelige priser. Regnearket viser også, at børne- og familiefilmene står stærkt. Syv af filmene på årets top 15 over danske film er børne- og familiefilm. Det drejer sig om så forskellige tilbud som den højdramatiske spændingsfilm, ¿De fortabte sjæles ø¿, den musikalske, klassiske tegnefilm ¿Cykelmyggen og Dansemyggen¿, børnespændingsfilmen ¿Tempelriddernes Skat II¿ og ikke mindst overliggeren fra 2006, ¿Far til fire ¿ i stor stil¿, der med et rekordstort antal kopier nåede at sælge næsten 170.000 billetter fra premieren 25. december 2006 til årsskiftet - og i alt nåede op på 334.000 billetter, inden den blev taget af igen. Det er da noget. Og regnearket fortæller jo heller ikke hele sandheden: Når komedien om Lars von Triers ankomst i filmverdenen, ¿De unge år¿, kan sælge næsten 10.000 billetter på fem dage fra premieren 25. december til årsskiftet, er det da ganske godt gået for en film, der af en del anmeldere blev kaldt ¿indforstået¿ og ¿navlepillende¿ - det siger måske noget om, at ¿danskerne¿ ikke kun er til bredtfavnende, populære, brede familiefilm, men også interesserer sig for filmhistorien, filmmiljøet og filmkunstens vilkår - ikke så sært måske, når man tænker på den markante nationale filminteresse. Fem stjerner i NORDJYSKE. Også Natasha Artys ¿Fighter¿ om en kampsportdyrkende indvandrerpiges problemer har solgt billetter: 35.000 fra premieren 14. december til nytår. Og ¿Jungledyret Hugo¿ der havde premiere 21. december, solgte 56.718 billetter inden nytår. Den ligger 6. januar på sjettepladsen på den danske top ti. Her finder vi også ¿Fighter¿ på 8. pladsen og ¿De unge år¿ som nr. 10. Resten er amerikanske. Vi har pyntet regnearket med de stjerner, NORDJYSKE¿s egne anmeldere gav årets danske film. Det viser til fulde, at de anmeldere, der betjener de ærede læsere samt seerne af Bif&Co. på 24NORDJYSKE, også er i besiddelse af en bred folkelig smag - men også, at det folkelige ikke nødvendigvis er det eneste, de kan lide. Det overrasker næppe heller mange, at anmelderne somme tider mener noget helt andet end billetkøen, der sommetider synes at tage en 1- eller 2-stjernet anmeldelse af en film som en varm anbefaling. Se bare gyseren ¿Kollegiet¿ og ungdomsdramaet ¿Rich Kids¿. Den modsatte vej går det med årets danske bundskraber, Simon Stahos ¿Daisy Diamond¿, der kun nåede at sælge 2337 billetter fra premieren sidst i november til årets udgang. Den fik fem stjerner af NORDJYSKES (undertegnede) anmelder, men hittede ikke hos ¿danskerne¿. I stedet kan vi sammen glæde os over, at anmelderne og ¿danskerne¿ er enige på de ti øverste pladser på listen - her falder en gange seks, fire gange fem og fem gange fire stjerner. Så gode venner var vi i 2007.

Forsiden