Så hellere krig

FOLKERETTEN:B.H. Jørgensen (BHJ) er folketingskandidat for SF og en varm tilhænger af folkeretten. Det betyder ganske vist, at han må optræde som forsvarer for en bandit som Saddam Hussein, men det gør ikke noget. For som BHJ skriver, så må der være lighed for loven. Så hvis folkeretten gælder for Irak, så må den naturligvis også gælde for USA. For ellers gælder den stærkeres ret, og det kan ingen være interesseret i. Og det lyder jo meget fornuftigt, så længe man ikke tænker over, hvem der skal håndhæve folkeretten. For så finder man ud af, at folkeretten kun bliver bragt i anvendelse, når en stormagt eller en koalition af stater bruger folkeretten som undskyldning for magtanvendelse over for deres fjender. F.eks. brugte man folkeretten som begrundelse for at gribe ind i det tidligere Jugoslavien. Og det var jo fint nok, at man ville sikre freden. Men folkeretten handler som bekendt også om folkenes selvbestemmelsesret, og den respekterede man ikke. Derfor er samtlige de nye stater i eksjugoslavien fyldt med etniske mindretal, og derfor er det givet, at der bliver nye krige og borgerkrige, lige så snart besættelsesmagterne forlader området. Ligeledes brugte man folkeretten, da man straffede tyskerne for deres forbrydelser under anden verdenskrig. Dog slap Luftwaffes piloter for tiltale. De havde ganske vist kastet bomber over civilbefolkningen, men det havde de allierede også, så derfor blev Luftwaffes forbrydelser aldrig straffet. Det viser, at BHJ tager fejl, når han hævder, at folkeretten er et alternativ til den stærkeres ret. Folkeretten er et tvært imod et skalkeskjul for at udøve den stærkeres ret. Det gælder også de sanktioner, som FN indførte over for Saddam Hussein. De var nøjagtig lige så ubegrundede som USA's angreb på Irak, for Irak havde jo ingen masseødelæggelsesvåben. Men FN"s sanktioner blev ved i ti år og kostede 500.000 irakere livet uden at føre til noget. Til sammenligning varede USA's krig kun få måneder og kostede nogle få tusinde mennesker livet. Derefter blev Saddam styrtet og sanktionerne ophævet, så irakerne kunne få mad og medicin. Derfor siger jeg: Til h..... med en folkeret, der beskytter en diktator som Saddam Hussein og fører til sultedød for hans befolkning. Så hellere en krig, der styrter diktatoren og giver folket mad og medicin. Hermed slutter jeg så diskussionen med BHJ for denne gang. Vi har vendt alle tænkelige argumenter, og jeg vinder ikke flere proselytter ved at fortsætte. Det gør BHJ heller ikke, men han har en valgkreds, han skal passe. Så derfor bliver han jo nok ved en rum tid endnu for at glæde sine partifæller. Og det skal da være ham vel undt.